Byg-Erfa erfaringsblade
- Byg-Erfas erfaringsblade er en del af ‘alment teknisk fælleseje’. De er forfattet af eksterne eksperter samt kvalitetssikret og valideret af Byg-Erfas Teknikergruppe bestående af ni eksterne eksperter.
- Fonden Byg-Erfa har siden 1977 virket efter retningslinjer udstukket af: Molio, Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB), Erhvervs- og Byggestyrelsen, Forsikring & Pension, Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet, Build, og Teknologisk Institut.
Fuger omkring vinduer og døre er – ligesom selve vinduerne og dørene – en vigtig del af klimaskærmen, og derfor bør de allerede i projekteringen prioriteres og følge samme principper, som er gældende for klimaskærmen generelt.
Når vinduer og døre skal tætnes udvendigt, bruges der forskellige typer fuger. I nybyggeri anvendes der fortrinsvis elastiske fuger, som er vand- og lufttætte, når de er udført korrekt. Og her opstår problemet: Nogle elastiske fuger bliver utætte allerede få år efter, at byggeriet er færdigt, blandt andet på grund af forkert dimensionering, manglende bygbarhed eller forkert udførelse.
– Manglende bygbarhed kan f.eks. være en fuge, som er for smal, fordi der ikke er taget højde for tolerancer under projekteringen, eller placering af opklodsning, som umuliggør korrekt bagstopning. Og selvom der i det følgende kun omtales vinduesfuger, skal fuger omkring døre og elementer udføres på samme måde. For vinduer og døre ført til gulv er specielt bundfugen kritisk, fordi den er vanskeligt tilgængelig både under udførelsen og i den efterfølgende drift, siger Erik Brandt, Civilingeniør på Build – Aalborg Universitet.
Han er en af forfatterne bag erfaringsbladene ‘Utætte fuger omkring vinduer og døre’ (ID-nr. (41) 22 08 15) og ‘Fugesvigt og udskiftning af fuger omkring vinduer og døre’ (ID-nr. (41) 22 08 16) fra Fonden Byg-Erfa, der nu tilføjer byggetekniske retningslinjer for fugearbejde – et ofte diskuteret fagområde i byggebranchen.
Årsager til utætte fuger
Utætte fuger optræder bl.a. i byggeri, hvor for- og bagmur arbejder forskelligt i forhold til hinanden. Vinduer og døre er typisk monteret i bagmuren, og den udvendige del af fugen skal derfor optage de bevægelser, som formuren har i forhold til bagmuren.
For at hindre for store bevægelser opdeles bygninger ofte i mindre sektioner ved hjælp af dilatationsfuger. Fuger omkring vinduer kan indgå i dilatationsfugerne.
Bygningsreglementet sætter desuden en øvre grænse for størrelsen af kuldebroer omkring vinduer. Derfor er det ved nybyggeri normalt nødvendigt med en kuldebrosafbrydelse i form af 50 mm isolering i vinduesfalsene.
– Det gør det svært at udføre fugen korrekt, fordi opklodsninger/fastholdelser ikke giver plads til fugning på bagstop, især når karmens dybde er lille – dvs. manglende bygbarhed. I erfaringsbladet gennemgår vi derfor de hyppigst forekommende årsager til utætte fuger, som blandt andet er forkert projektering, f.eks. for lille dybde af fuge, valg af ettrinsfuger på udsatte steder, anvendelse af uegnet fugeløsning, f.eks. fugemasse med for stor stivhed og mange andre faktorer, siger Erik Brandt.
Tætte fuger begynder i projekteringens overvejelser Det er en forudsætning for fugens funktion og levetid, at fugekonstruktionen, dvs. fugens geometri, fugemateriale, hæfteflader, bagstop mv. er tænkt ind i projekteringen, så vindue, vindueshul og fugeløsning passer sammen. Det anbefales derfor, at totrinsfuger projekteres af en rådgiver. Projekteringen skal sikre, både at fugen passer til det aktuelle vindue og vindueshul, og at det er muligt at udføre fugen korrekt.
– Mange forhold er af stor betydning ved projekteringen af fugerne omkring vinduer, og vi gennemgår dem alle i erfaringsbladet. Men skal jeg nævne nogle få, er det f.eks. fugens elasticitet og dimensionsændringer i tilstødende bygningsdele, f.eks. forårsaget af fugt- og temperatursvingninger, at fugefladerne udgør et plant og fast underlag for fugens kontaktflade, samt at fugen har en tilstrækkelig stor kontaktflade og hæfteflade – afhængigt af fugemateriale og udførelsestolerancer for både råhus og vinduesindbygning, siger Erik Brandt og tilføjer, at det ydermere er vigtigt, at fugen projekteres med bagstop, der er egnet til brug med den valgte fugemasse, og som ikke er vandsugende. Læs mere i erfaringsbladet ‘Utætte fuger omkring vinduer og døre’ (ID-nr. (41) 22 08 15) fra Byg-Erfa.
Læs evt. også erfaringsbladet ‘Fugesvigt og udskiftning af fuger omkring vinduer og døre’ (ID-nr. (41) 22 08 16).
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';