Her vil kommune parkere 1,1 mio. m3 regnvand

Et nyt projekt skal beskytte Aarhus mod de tiltagende regnmængder og forhindrer oversvømmelser. Ifølge forslaget kan projektet samtidig mindsker CO2- og kvælstofudledning og bruges rekreativt.
Det nye projektet skal mindske risikoen for fremtidige alvorlige oversvømmelser i dele af det centrale Aarhus. Foto: Gettyimages.
Det nye projektet skal mindske risikoen for fremtidige alvorlige oversvømmelser i dele af det centrale Aarhus. Foto: Gettyimages.

Klimaforandringer med mere regn er gået fra at være en sjælden hændelse til at være den nye normal. Nicolaj Bang, rådmand for Teknik og Miljø, foreslår derfor, at man udnytter nogle lavtliggende arealer nordvest for Aarhus til midlertidig parkering af regnvand i særlige tilfælde. Projektet skal mindske risikoen for alvorlige oversvømmelser af omgivelserne omkring Brabrand Sø og dele af midtbyen i fremtiden.

Læs også: Regnvandsparkering skal sikre Kolding mod flere oversvømmelser

I disse år mærker mange danskere konsekvenserne af de flere og voldsommere skybrud, som senest i dette efterår har resulteret i stormfloder flere steder i landet.

Det har det også gjort i Aarhus, hvor det mere ekstreme vejr og nedbør hurtigt fylder vanddepoterne, jorden mættes af vand, og risikoen for oversvømmelser tiltager.

Med klimafremskrivninger frem til 2070 vil der statistisk set være behov for vandparkering i Maden hvert 50.-75. år, vurderer Aarhus Kommune.
Med klimafremskrivninger frem til 2070 vil der statistisk set være behov for vandparkering i Maden hvert 50.-75. år, vurderer Aarhus Kommune.

Udviklingen har nu fået rådmand for Teknik og Miljø Nicolaj Bang til at igangsætte arbejdet med at finde løsninger til at parkere store vandmængder udenfor byen. Bl.a. er der fundet egnede arealer nordvest for Aarhus kaldet Maden, der ligger mellem Tilst og Harlev og primært består af landbrugsjord og dele af en golfbane.

Undersøgelser viser, at det er teknisk muligt at parkere 1,1 mio. m3 vand i området.

Læs også: Frederiksberg går til kamp mod skybrud

Lige nu er en forundersøgelse blandt lodsejerne i gang, som skal afklare, om de vil indgå aftale om at lade dele af deres marker oversvømme for at undgå alvorlige oversvømmelser omkring Brabrand Sø og dele af Aarhus Midtby.

Win win på den store skala

Vandparkeringen skal foregå ved at bygge et dige, hvor ådalen er smal, så det i særlige situationer bliver muligt at parkere vand fra Lyngbygård Å ved Maden, inden det løber videre ned i først Årslev Engsø og derefter videre til Brabrand Sø og ned gennem midtbyen ud mod slusen ved Dokk1.

Læs også: Skybrudssikrer boligkvarter med grøn oase

Teknik og Miljø har i længere tid haft øje på Maden ifm. udtagning af lavbundsjorder for at mindske udledningen af CO2 og kvælstof, fortæller Nicolaj Bang:

– Det er win win på den helt store skala, når vi kan lave et multifunktionelt projekt, der både kan være et projekt, der mindsker CO2- og kvælstofudledning, kan bruges rekreativt og i ekstreme tilfælde oversvømme større arealer i en større sags tjeneste.

Projektet er stadig i sin forundersøgelse, men vurderes til at kunne gennemføres i 2025.

Relateret indhold