Hartvig Consult vinder rammeaftale med Københavns Kommune

I op til fire år skal Hartvig Consult stå for rådgivning af Københavns Kommune på kloakområdet.
Regnvandshåndtering bliver en del af opgaven i rammeaftalen. Pressefoto.
Regnvandshåndtering bliver en del af opgaven i rammeaftalen. Pressefoto.

Hartvig Consult har vundet Københavns Kommunes udbud, der vedrører rammeaftale om kloakrådgivning. Hartvig Consult, der i en lang årrække har specialiseret sig i rådgivning omkring kloakker, vandafledning og belægning, skal med den nye rammeaftale levere rådgivning til Københavns Kommune.

Rådgivningen vedrører kloakopgaver omkring renovering og vedligeholdelsesopgaver på de ejendomme, som Københavns Kommune står for at vedligeholde, hvilket blandt andet er skoler, daginstitutioner, idrætsanlæg og meget andet.

Hartvig Consult har i mere end 20 år arbejdet med rådgivning og projektering omkring kloakrenovering, vandafledning, håndtering af regnvand, skybrudssikring, LAR med forsinkelse og belægning som niche-fokus.

Rammeaftalen er gældende i to år med mulighed for to års forlængelse.

Relateret indhold