Det er ikke kun kroppens muskler og led, der kan nedslides af hårdt fysisk arbejde. Også hjernen og hjertet lider overlast. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
Et nyt studie fra Københavns Universitet viser, at folk med hårdt fysisk arbejde har 55 procent højere risiko for demens end dem med stillesiddende arbejde. Tallene tager blandt andet tager hensyn til livsstilsfaktorer, og hvor lang tid de lever.
Den gængse opfattelse har været, at fysisk aktivitet generelt kan nedsætte demensrisikoen, ligesom et andet studie fra Københavns Universitet for nylig påviste, at en sund livsstil kan halvere risikoen for at udvikle demenssygdomme.
Forskel på fysisk aktivitet
Men det er afgørende, hvilken type fysisk aktivitet man udfører, fortæller lektor Kirsten Nabe-Nielsen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.
– Vi havde i forvejen en stærk formodning om, at hårdt fysisk arbejde er relateret til en højere risiko for demens. Det er noget, andre studier har forsøgt at påvise, men dette er det første til overbevisende at koble de to ting sammen, siger lektoren, som har ledet studiet sammen med Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø med hjælp fra Bispebjerg-Frederiksberg Hospital.
– Når man for eksempel ser WHO’s vejledning til, hvad man kan gøre for at forebygge demens og sygdomme i det hele taget, nævnes fysisk aktivitet som en vigtig faktor. Men vores studie peger på, at det skal være fysisk aktivitet af den ‘gode’ slags. Og det er hårdt fysisk arbejde ikke. Derfor bør vejledninger fra myndighederne på sundhedsområdet differentiere mellem fysisk aktivitet i fritiden og fysisk aktivitet i arbejdet, da det tyder på, at de to typer af fysisk aktivitet faktisk har modsatrettede effekter, siger Kirsten Nabe-Nielsen og forklarer, at selv når man tager højde for rygning, blodtryk, overvægt, alkoholindtag og fysisk aktivitet i fritiden, hænger fysisk hårdt arbejde sammen med en højere forekomst af demens.
Fokus på forebyggelse
En af studiets medforfattere er professor MSO Andreas Holtermann fra Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Han håber, at demensstudiet fra Københavns Universitet kan bidrage med at øge fokus på vigtigheden af den forebyggende indsats, da forandringerne i hjernen starter lang tid, inden man forlader arbejdsmarkedet.
– Mange arbejdspladser har allerede tilbud, der skal fremme sundheden blandt medarbejderne. Problemet er bare, at det mest er de højtuddannede og ressourcestærke, som benytter tilbuddene. Folk med kortere uddannelse har oftere udfordringer med overvægt, smerter og ringe fysisk form, til trods for at de går flere skridt og i højere grad bruger kroppen som værktøj. Og for en håndværker er det for eksempel ikke tilstrækkeligt at løfte mindre tungt, hvis man ønsker at blive i faget til man er 70 år. For personer med manuelt arbejde og kortere uddannelse er det også nødvendigt at være sundhedsmæssigt forebyggende ved at styrke kroppens kapacitet med for eksempel motion og styrketræning, siger han.
Studiet benytter data fra Copenhagen Male Study (CMS) fra 4721 danske mænd, der i 1970’erne indgav selvrapporterede oplysninger om, hvilken type arbejde de udførte i deres dagligdag. Undersøgelsen omfattede 14 større københavnske virksomheder, hvoraf de største var DSB, Forsvaret, KTAS, Postvæsenet og Københavns Kommune.
Igennem årene er mændenes sundhedsdata om blandt andet udvikling af demenssygdomme blevet indhentet af forskerne.
Arbejdsgange bør ændres
Kirsten Nabe-Nielsen fortæller, at man fra tidligere studier har set tegn på, at hårdt fysisk arbejde kan påvirke hjertekredsløbet og dermed også blodtilførslen til hjernen negativt. Det kan for eksempel have betydning for udviklingen af hjertekarsygdomme såsom forhøjet blodtryk, blodpropper i hjertet, hjertekrampe og hjertesvigt.
Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø arbejder videre med resultaterne for at finde sundere måder at indrette hårdt fysisk arbejde. Derfor har de igangsat dataindsamling fra blandt andre social- og sundhedsassistenter, børnehavepædagoger og pakkerimedarbejdere, som skal udmunde i interventioner, der skal forsøge at tilrettelægge det hårde fysisk arbejde, så det giver en form for “træningseffekt”.
Håbet er, at virksomheder kan lykkes med at ændre arbejdsgange, så for eksempel tunge løft kan få en positiv frem for nedslidende effekt. Resultaterne offentliggøres løbende.
“The effect of occupational physical activity on dementia: Results from the Copenhagen Male Study” er bragt i Scandinavian Journal of Medicine and Science in Sports.
