Om analysen
- Har du inden for de seneste 5 år oplevet at skulle rykke en håndværker for at sende en faktura?
- Ja: 19 procent
- Nej: 78 procent
- Ved ikke: 3 procent
- Andelen af danskere, der inden for de seneste 5 år har oplevet at skulle rykke for en faktura hos en:
- Tømrer/snedker: 6 procent
- VVS-installatør: 5 procent
- Maler: 3 procent
- Entreprenør: 3 procent
- El-installatør: 3 procent
- Kloakmester: 2 procent
- Murer: 1 procent
Sjovt nok har danske håndværkere ikke travlt med at indkræve de penge, kunderne skylder. I hvert fald viser en ny undersøgelse foretaget af Epinion for Deloitte, at helt op mod 19 procent af danskerne har rykket efter deres faktura hos en håndværker.
Årsagen skal formentlig findes i, at håndværkere ofte ligger under for et administrativt pres. Det kan være timer, der skal tælles sammen, materialelister, der skal ajourføres, ekstraarbejder, der kom til undervejs og derfor tager tid at gøre op. Men stor pengebinding er en dyr fornøjelse, påpeger ekspert.
– Der er ingen tvivl om, at mange håndværkere er alt for langsomme til at kradse deres penge ind. Jo mere tid man bruger på at tælle timer op, opgøre materialer og sammenstykke regninger fra diverse underleverandører, des længere tid giver man jo kunderne kredit. At mange kunder endda selv må ringe og spørge efter regningen, vidner blot om, at det her er et stort problem, siger partner i Deloitte, Thomas Frommelt.
Større risiko
Ifølge Thomas Frommelt er det ikke bare dyrt at have penge til gode hos kunderne. Risikoen for tab øges også betragteligt.
– Jo længere kredit man giver til kunden, des større risiko er der for, at man slet ikke ser pengene. Kunden kan jo stå i en ny situation eller blot have “mistet lysten” til at betale. Samtidig er der også en tendens til, at lange kredittider giver anledning til større uenighed, særligt ved ekstraarbejder. Som tiden går, kan det være svært at huske, hvad der egentlig blev leveret.
Penge i banken
Skal man pege på en grund til den alt for høje pengebinding, er dårlig økonomistyring det simple svar, mener Thomas Frommelt.
– At hente sine penge hjem er noget, alle virksomheder skal mestre, uanset størrelse eller branche. Det kræver, at man har styr på sine data, at man løbende rapporterer, samt at man hele tiden følger op, såfremt der ikke bliver betalt. Det gælder for håndværkere, som det gælder for alle andre.
Har man ikke styr på økonomien, kan det i sidste ende føre til, at virksomheden må lukke.
– Der findes talrige eksempler på virksomhedsejere, der har måttet dreje nøglen om, fordi de ikke har formået at hente tilgodehavender hjem fra deres kunder. En af de store synder inden Finanskrisens start var netop, at man ikke fik faktureret og kradset pengene ind. Man skal jo stadig betale sin egne kreditorer, uagtet om kunderne har betalt. Her hjælper det ikke at have penge til gode. Her hjælper det kun at have penge i banken, siger Thomas Frommelt.
