Handelsgymnasium skal udvides og ombygges

Akut behov for flere klasselokaler betyder nu, at Tietgen Handelsgymnasium i Odense udvides og ombygges for 43 mill. kr. Udvidelsen er på 3.500 kvadratmeter, og bliver en toetagers cirkelformet bygning med delvis kælder.
Tietgen Handelsgymnasium udvides nu med en ny, cirkelformet bygning, mens en del af den bestående bygningsmasse bliver ombygget.
Tietgen Handelsgymnasium udvides nu med en ny, cirkelformet bygning, mens en del af den bestående bygningsmasse bliver ombygget.

Totalentreprenøren Dansk Boligbyg a/s går i gang med byggeriet af Tietgen Handelsgymnasium i januar ? og byggeriet skal være klar til aflevering et år senere. Herefter får eleverne mulighed for undervisning i nye klasselokaler i en cirkelformet, og dermed utraditionel bygning. Klasselokalerne og studieområder bliver indrettet på parterre-etagen, mens der i stueetagen bliver administration, områder til lærernes forberedelse, mødelokaler og kantine. Og i kælderen bliver der toiletter og teknikrum.

Sandwichelementer

Den nye cirkel-bygning sammenbygges med den eksisterende bygningsmasse, hvoraf 1.000 kvadratmeter nu bliver ombygget, primært til nye klasselokaler. Det samlede projekt er dermed på i alt 4.500 kvadratmeter.

Bygningen opføres i sandwichelementer med færdig hvid overflade, som vil harmonere visuelt med den eksisterende skole. Bygningen vil fremstå med flere store glaspartier, og indvendigt bliver den meget transparent med glasvægge.

Dansk Boligbyg samarbejder i projektet med bl.a. CASA Arkitekter og med ingeniørfirmaet Henry Jensen.

Relateret indhold