Han skal sætte dansk aftryk på den europæiske ventilationsbranchen

OJ Electronics' produkt- og projektdirektør, Jan Holm, er nyt bestyrelsesmedlem i den fælleseuropæiske brancheorganisation, Eurovent, der tæller mere end 1.000 medlemsvirksomheder.
Jan Holm kommer ind med en grøn dagsorden og vil arbejde for implementeringen af standardiserede procedurer og tiltag, der skal gøre det nemmere for branchens aktører at imødekomme krav til energirigtige og miljøvenlige løsninger.
Jan Holm kommer ind med en grøn dagsorden og vil arbejde for implementeringen af standardiserede procedurer og tiltag, der skal gøre det nemmere for branchens aktører at imødekomme krav til energirigtige og miljøvenlige løsninger.

Den tekniske brancheorganisation, Veltek, der repræsenterer godt 130 virksomheder med en samlet omsætning på over 30 mia. kroner i Danmark, har valgt produkt- og projektdirektør hos OJ Electronics, Jan Holm, som deres nye repræsentant i bestyrelsen hos Eurovent.

Eurovent er den fælleseuropæiske brancheorganisation for aktører inden for blandt andet ventilationsanlæg og varmesystemer (HVAC) og tæller mere end 1.000 medlemsvirksomheder. De står for en årlig omsætning på mere end 30 mia. EUR og beskæftiger omkring 150.000 mennesker.

– Det er et stort skulderklap, at OJ Electronics og jeg er blevet valgt af Veltek til at varetage deres mandat. Vi ser det som en anerkendelse af, at den viden og de kompetencer, vi som virksomhed repræsenterer, kan bruges som inspiration for vores kollegaer i branchen, siger Jan Holm.

EPDer på dagsordenen

Jan Holms fokusområde bliver bæredygtighed og grøn omstilling. Han peger blandt andet på EPDer, der kan accepteres på tværs af landene i EU, som et redskab, der skal gøre det nemmere for producenter i Europa at dokumentere deres produkters CO2-aftryk og bidrag til byggeriers bæredygtige livscyklus:

– Vi ønsker at arbejde for implementeringen af standardiserede procedurer og tiltag, der gør det nemmere for aktørerne i vores branche at imødekomme kravene til energirigtige og miljøvenlige løsninger inden for HVAC.

Vigtigt at stille med stærk kandidat

Ifølge Lennart Østergaard, sektionschef i Velteks sekretariat og formand for Eurovent Commission, er det vigtigt, at man fra dansk side er med til at sætte nogle solide fodaftryk på udviklingen af Eurovent og de emner, Eurovent fokuserer på.

Han glæder sig derfor over at kunne stille med en stærk kandidat, som kan sikre formidling af den danske ventilationsbranches forventninger til Eurovent:

– Jeg glæder mig til det fortsatte arbejde i Eurovent, hvor vi blandt andet skal fokusere mere på at forenkle og standardisere udarbejdelsen af de miljøvaredeklarationer (EPDer), som med sikkerhed vil komme til at fylde meget mere for branchen og i byggeriet over den næste årrække, siger han.

Relateret indhold