Allan Nelbom kommer til GPA Flowsystem med 26 års brancheerfaring fra Fritz Schur Teknik, Festo og J. Klitsø. Senest kommer han fra en stilling som afdelingsdirektør hos Hans Buch, hvor han har været i 12 år.
Dertil har han erfaring som tidligere formand for BITVA – Brancheforeningen for Industriel Teknik, Værktøj & Automation – og har siddet på en bestyrelsespost i Dansk Erhverv i seks år.
GPA Flowsystem, der leverer rørsystemer, fittings, ventiler, koblinger m.v. til forsynings- og energibranchen, life science- og industrivirksomheder samt til offentligt og privat byggeri, er inde i en rivende udvikling, der gerne skal boostes endnu mere med tilgangen af Allan Nelbom.
Han siger:
– Jeg kommer til at starte i en velrenommeret virksomhed, der har produkter og leverandører på den højeste hylde. Det er for mig en spændende mulighed, jeg gerne ville være med til at udvikle videre på, siger den nye direktør, der ser frem til at sætte skub i virksomhedens digitalisering og bygge videre på dens bæredygtige profil.