Godt andet kvartal for Arkil Holding

Anlægsentreprenørens omsætning løftet mere end 25 procent men resultat før skat kunne ikke følge med.
Arkil har skruet op for omsætningen med hele 25,5 procent i første halvår 2015 i forhold til samme periode sidste år. Arkivfoto.
Arkil har skruet op for omsætningen med hele 25,5 procent i første halvår 2015 i forhold til samme periode sidste år. Arkivfoto.

Anlæsgentreprenøren Arkil har offentliggjort sit regnskab for andet kvartal samt hele det første halvår 2015.

Her kan man se, at første kvartals underskud i resultat før skat blev hentet hjem i et godt andet kvartal – og mere til, således at det samlede halvårsregnskab viser et overskud på 4 millioner kroner før skat. Samme halvår 2014 viste et underskud på godt 15 millioner kroner.

Indsatsen kan indebære større risici på enkeltprojekter, men vil styrke vækst og indtjeningspotentiale over tid.

Adm. direktør Jesper Arkil Arkil Holding A/S

Sigende omsætning

Også på omsætningen var der fremgang. Omsætningen første halvår 2015 blev på 1,47 milliarder kroner mod 1,17 milliarder kroner i samme periode sidste år. En fremgang på hele 25,5 procent.

– Arkils aktiviteter i både Danmark og udlandet er vokset betragteligt, dels som følge af en positiv udvikling i anlægsområdet i og omkring de større byer, dels som følge af vores strategiske fokus på de større infrastrukturprojekter, både i og uden for Danmark. Indsatsen kan indebære større risici på enkeltprojekter, men vil styrke vækst og indtjeningspotentiale over tid, siger administrerende direktør Jesper Arkil i en pressemeddelelse.

Det gode andet kvartal får koncernen til at opjustere forventningerne til hele året. Således forventes omsætningen nu at lande på 3,3 milliarder kroner med et resultat før skat i størrelsesordenen 70-90 milluioner kroner.

Relateret indhold