Jord for millioner, opulente bygninger og et liv i landlig luksus.
Det er den ene side af tilværelsen som godsejer. Den anden side er forpligtelser – særligt omkring bemeldte opulente bygninger, hvis man spørger Nicolas Baron de Bertouch-Lehn, der sidder Herregårdsudvalget under Sektionen for Større Jordbrug i L&F. Han og resten af udvalget havde for nyligt kulturminister Mette Boch (LA) forbi til debat og oplæg, hvor øverste dagsordenpunkt var at overbevise ministeren om, at der skulle dirigeres flere penge i retning af den landlige bygningsmasse.
På Lungholm har vi tidligere fået penge til renovering af Realdania. Men der følger en masse krav med fra fondens side om medfinansiering og medbestemmelse foruden krav om at åbne op for offentligheden. Det er ikke en gavebod.
Nicolas Baron de Bertouch-Lehn, Godsejer
– Der er omkring 700 herregårde i Danmark, og vores udfordringer går på de fredede og bevaringsværdige bygninger, som kræver langt mere at vedligeholde end tidligere, siger Nicolas de Bertouch-Lehn og uddyber:
– Materialer og arbejdsløn er blevet markant dyrere, mens den direkte støtte ikke er steget gennem de seneste 30 år. Derfor efterspørger vi ekstra hjælp, lyder det.
Den direkte støtte beløber sig til godt 35 millioner kroner fordelt på 9.000 bevaringsværdige ejendomme – heraf 700 godser.
Et spørgsmål og ret og pligt
Støtten behøver dog ikke nødvendigvis komme direkte i form af kroner og ører. Den må også gerne udmøntes indirekte som momsfritagelse, som fradragsmuligheder eller som fritagelse for eksempelvis ejendomsskat, lyder det.
– Der skal hjælp til, hvis vi som samfund mener, det er nødvendigt at beholde vores kulturarv på landet. I byerne kan man renovere og efterfølgende leje ud til fornuftige priser. Den mulighed er straks sværere på landet, siger Nicolas de Bertouch-Lehn, som selv er syvende generation på godset Lungholm nær Rødby på Lolland.
– Selv hvis man finder kapital til at bygge det om, er det tvivlsomt, om der er kunder, understreger han.
Der hvor godsejerne har de største problemer er deres såkaldte funktionstømte landbrugsbygninger. For 200 år siden byggede man kornmagasiner i bindingsværk med stråtag, hvor man opmagasinerede 100 kilogram-sække.
– Det gør vi ikke i dag, så nu står vi med en bevaringsværdig bygning uden vinduer i. Det er en streng proces for en ejer, siger Nicolas de Bertouch-Lehn og præsentere et ønske.
– Derfor skal vi enten affrede bygningerne, eller også må det være en samfundsopgave at holde dem ved lige.
Lydhør minister
Men hjælpen er måske ikke så langt væk. Det var i hvert fald en positiv minister, som var til møde med godsejerne.
– Det var faktisk Mette Boch selv, som foreslog os at kigge på momsfritagelsen. Hun er heldigvis af så liberal en tankegang, at hun ikke mener, man kan tvinge en ejer til at opretholde en samfundsinteresse. Enten må vi affrede langt mere, eller også må man skrue op for støtten, siger Nicolas de Bertouch-Lehn, der afviser, at private fonde kan dække behovet hos herregårdene.
– På Lungholm har vi tidligere fået penge til renovering af Realdania. Men der følger en masse krav med fra fondens side om medfinansiering og medbestemmelse foruden krav om at åbne op for offentligheden. Det er ikke en gavebod, siger han.
Ej heller tænker godsejeren, er det at foretrække, at godserne fremover kun bliver for multimillionærer, der selv kan betale, hvad det koster at renovere de fredede bygninger.
– Der er masser af større landejendomme til salg, og jeg tror ikke, der er rigmænd nok til dem alle sammen. Desuden mister man noget vigtigt, hvis familier, som har holdt en veneration for lokalsamfundet i live i gennem syv generationer, pludselig skal forlade et gods, siger han.
Nicolas de Bertouch-Lehn tør ikke sætte tal på et beløb.
– Det er ikke det væsentligste, lyder det.
