God dialog gav billige studieboliger

At nå i mål med så ambitiøst et projekt har krævet, at bygherre, entreprenør og arkitekt fra begyndelsen har en god dialog, hvor alle muligheder og udfordringer afdækkes. Netop en god dialog har været bærende for hele byggeriet, og alle aktører har været indforstået med, at man har måttet arbejde kreativt for at nå målet.

Dreyer Arkitekter har stor erfaring indenfor almene- og studieboliger, og her var det vigtigt, at hver en kvadratmeter blev udnyttet optimalt:

– Vi er meget bevidste om, at de studerende har et lavt rådighedsbeløb. Vores første mål var derfor at udnytte alle kvadratmeter bedst muligt. Det krævede, at vi dykkede ned i små detaljer som eksempelvis badeværelset, hvor vi har delt det op i små enkeltdele, for igen at samle det i en helhed, hvor alt unødvendig plads er skåret fra. Samtidig har vi formindsket fællesarealerne. I stedet for at have mange små fællesområder, som man ofte ser i lignende boliger, har vi i stedet få store, så pladsen bruges på flere og større boliger, fortæller Kåre Kjartan Søstrøm, arkitekt og direktør i Dreyer Arkitekter.

Han fortsætter:

– Ved at dekonstruere boligerne endte vi i sidste ende med at få budget til at bygge en kælder, hvor der så var plads til både depoter, opholdsrum og vaskeri. Vi har også arbejdet med udearealerne og fire store tagterrasser, der er en økonomisk måde at skabe gode opholdsarealer, der ikke sluger mulige boligkvadratmeter.

Farvespil skaber identitet

Arkitekten lagde også kræfter i, at kollegiet fik arkitektonisk værdi for lokalområdet, komplet modsat af hvordan man byggede studieboliger i 70’erne og 80’erne i de danske storbyer. Derfor har man på byggeriet på Sandkåsvej valgt teglfacader, der skaber varme og har en fin tekstur. Samtidig har arkitekten arbejdet meget med farverne.

– Vi har brugt kraftige farver til at skabe en visuel identitet i de fire punkthuse. Husene domineres af gul, blå, grøn og rød, der anvendes i opgange og fællesarealer såvel som inde i boligerne – eksempelvis med fliser i badeværelset og en farvet glasplade i køkkenet. Igen er det små greb, der får en markant påvirkning af vores oplevelse af arkitekturen både indvendigt og udvendigt, fortæller Kåre Kjartan Søstrøm.

Bæredygtighed på flere parametre

Boligerne på Sandkåsvej lever op til alle Lavenergi 2020-kravene og i en sådan grad, at de energimæssigt præsterer bedre end den oprindelige byggetilladelse lagde op til. Der er desuden solceller på hver af de fire bygninger, i den omkringliggende beplantning har der været fokus på biodiversiteten, og så er der implementeret flere tiltag for at støtte deleøkonomien. Eksempelvis har afdelingens beboere mulighed for at blive medlem af en delebilsordning.

Bygherren understreger dog, at bæredygtighed handler om mere end blot CO2-udledning:

– Det er vigtigt at understrege, at vi som bygherre ikke kun skal have fokus på grønne mål. Den sociale bæredygtighed er lige så vigtig. Vi skal først og fremmest skabe gode boliger, hvor folk kan lide at være med en leje, der er til at betale. Netop det at vi har bygget nogle boliger, der skaber gode rammer for de studerende samtidig med, at de har et større økonomisk råderum, må også siges at være bæredygtigt, siger Jesper Holze, der er projektchef hos AlmenBo Aarhus, der ikke skulle bruge mere end fire uger på at udleje alle 112 boliger fordelt på 80 1-værelsesboliger og 32 delevenlige 2-værelsesboliger.