God arkitektur hædret i Herning

Herning Kommunes bygningspræmieringspris 2018 gik denne gang til en hel kvartet.
Ankomstbygning og forplads ved Jyske Bank Boxen. Foto: Allan Boye Thulstrup/Herning Kommune.
Ankomstbygning og forplads ved Jyske Bank Boxen. Foto: Allan Boye Thulstrup/Herning Kommune.

Om vinderprojekterne

  • – Ankomstbygning og forplads ved Jyske Bank Boxen. Arkitekt, ankomstbygningen: CUBO Arkitekter. Arkitekt, forpladsen: Schønherr Landskabsarkitekter.
  • – Motorvejs- og landskabsbroen ved Gødstrup: Arkitekt: Møller & Grønborg.
  • – Renoveringen af gågaden i Herning: Arkitekt: Schønherr Landskabsarkitekter.
  • – Områdefornyelsen ved Sunds Sø: Arkitekt: MOVE Arkitektur.

God arkitektur gør en forskel, og 1. oktober hædredes fire eksempler på god arkitektur i Herning, da Kommunes Bygningspræmieringspris blev uddelt i byrådssalen. Byrådet har valgt én gang om året, på Arkitekturens Dag, at anerkende byggeprojekter af høj kvalitet i nærområdet. Også for at inspirere kommende bygherrer.

Bygningspræmieringsprisen for 2018 går til hele tre forskellige projekter. Nemlig ankomstbygning og forplads ved Jyske Bank Boxen, motorvejs- og landskabsbroen ved Gødstrup, og den gennemgribende renovering af gågaden i Herning.

Derudover uddeltes der i år også en påskønnelsespris. Den gik til områdefornyelsen ved Sunds Sø.

– For at udviklingen i Herning Kommune kan fortsætte, er det nødvendigt, at vi skaber flotte og levende byer med god arkitektur. Der skal være plads til, at borgerne og virksomhederne kan udfolde sig, sagde Ulrik Hyldgaard, (V), formand for Byplanudvalget, da han holdt tale for prisvinderne.

Når det gælder byggeprojekter, er det kommunen, der sætter rammerne.

– Men vi er afhængige af, at dygtige og ambitiøse, private aktører udfylder disse rammer med byggeri af høj kvalitet. Det gør de heldigvis, år efter år. Det ser vi som et tegn på et tæt og godt samarbejde mellem kommunen og de private aktører. Og det er vi stolte af, sagde Ulrik Hyldgaard.

Motorvejs- og landskabsbroen ved Gødstrup: Foto: Allan Boye Thulstrup/Herning Kommune.
Motorvejs- og landskabsbroen ved Gødstrup: Foto: Allan Boye Thulstrup/Herning Kommune.
Renoveringen af gågaden i Herning. Foto: Allan Boye Thulstrup/Herning Kommune.
Renoveringen af gågaden i Herning. Foto: Allan Boye Thulstrup/Herning Kommune.
Områdefornyelsen ved Sunds Sø. Foto: Allan Boye Thulstrup/Herning Kommune.
Områdefornyelsen ved Sunds Sø. Foto: Allan Boye Thulstrup/Herning Kommune.

Relateret indhold