Første spadestik taget til 97 arkitekttegnede boliger i Nivå

En nyfortolket landsby kalder arkitekterne det boligområde, som man til oktober begynder opførelsen af nord for København.
Et nyt boligområde skyder op i Nivå nord for København. Illustration: Holcher Nordberg Architects.
Et nyt boligområde skyder op i Nivå nord for København. Illustration: Holcher Nordberg Architects.

Om Teglsøerne Nivå

  • Der er tale om 97 ejerboliger – både rækkehuse og lejligheder.
  • 78 til 123 kvadratmeter og fra to til fire værelser.
  • MT Højgaard står op opførelsen, mens EDC formidler salget.

Teglsøerne i Nivå i Fredensborg Kommune er det, som arkitekterne kalder en “nyfortolket” landsby. Det nye boligområde er tegnet af Holscher Nordberg Architects og er direkte forbundet til Lergravssøerne og grønne stisystemer. De ejes og opføres af MT Højgaard og EDC Poul Erik Bech formidler salget. Projektchef, Bjørn Gervø, EDC Projekt Poul Erik Bech siger:

– Boligerne består af rækkehuse i to plan med egen terrasse, og lejlighederne har altan eller terrasse. Arbejdet er begyndt, og første spadestik forventes oktober 2020, og de første boliger vil stå klar til indflytning halvandet år senere. Vi sætter allerede boligerne til salg nu. Teglsøerne bliver et flot og spændende nyt boligområde, så vi forventer, at der vil være stor efterspørgsel på ejerboligerne, da mange ønsker at bo i Nivå og omegn.

Mangfoldighed og nabofællesskab

Teglsøerne består af varierede bygningstyper og funktioner med forskellige løsningsmuligheder, som kan variere i de enkelte bygninger og de enkelte boliger. Michael Kongsbak, projektchef MT Højgaard siger:

– Vores vision er at skabe et moderne, trygt og mangfoldigt boligområde, hvor børnefamilier, unge, voksne og ældre trives og lever tæt på både naturen, byen og hinanden. Der opføres blandt andet et multifunktionelt fælleshus, hvor der vil være fællesspisning, aktivitetsrum, værksteder og meget andet. Tanken med fælleshuset og de varierende boligstørrelser er, at byggeriet skal understøtte det nære fællesskab på tværs af generationer og interesser, lyder det.

De arkitekttegnede ejerboliger i det nye boligområde udføres i gedigne materialer med et klassisk og enkelt udtryk. Derudover vil alle ejerboligerne have store vinduespartier og karnapper, der giver gode dagslysforhold og udsigtsmuligheder.

Boligerne sammensættes af to typer rækkehuse og to typer etageboliger, og imellem boligerne vil vi danne mange forskelligartede opholdsarealer.

Relateret indhold