De teknologiske løsninger bliver stadigt flere, og det kan der være til stor fordel for virksomhedens medarbejdere og ledelse.
Men kunstig intelligens’ fremmarch skal man også være opmærksom på, lyder det fra seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Jeppe Ajslev.
Læs også: Digitalt blod på tanden: Byggeriet firedobler brug af AI på 1 år
Han står bag et nyt studie, der bl.a. kortlægger etiske videnshuller ved brug af f.eks. AI og overvågningsteknologi.
– Der er ofte fokus på, hvad teknologierne kan betyde for virksomhedens effektivitet, sikkerhed eller arbejdsmiljøledelse. Men mange arbejdspladser glemmer et vigtigt etisk princip: Man bør ikke tage hånd om nogen imod deres vilje.
– Så selvom ledelsen tænker, at overvågningen er der for medarbejdernes sikkerhed, så er det f.eks. vigtigt at medtænke trivsel og indflydelse.
Hvad kommer ind ad bagdøren?
Ifølge Jeppe Ajslev er netop spørgsmålet om magtrelationen i implementering af ny arbejdsmiljøteknologi ikke tidligere beskrevet i arbejdsmiljøforskningen.
Læs også: Undersøgelse bekræfter: Kulturen i byggeriet hæmmer AI-potentiale
Han opfordrer derfor virksomheder og samfundet generelt til at være meget mere bevidste om, hvad man får med ind ad bagdøren, når teknologien inviteres ind af fordøren:
– Det er endnu ikke blevet undersøgt, hvordan overvågningsteknologi påvirker magtforholdet i organisationen. Hvem mister indflydelse, og udøver man magt over andre, som man ikke udøver over sig selv? Det er problemstillinger, som bliver mere og mere relevante, i takt med at teknologien vinder indpas på arbejdspladserne, siger han.
Menneskelige konsekvenser
Seniorforskere fortæller videre, at overvågningsteknologi kan være alt fra videooptagelser med tilknyttede AI-baserede software til GPS-tracking.
Læs også: Kunstig intelligens halverer omkostningerne på beton-inspektionen
– Vores undersøgelse viser, at vi især mangler at forholde os til menneskelige og arbejdsmiljømæssige konsekvenser. Det kan f.eks. være medarbejderes muligheder for privatliv, oplevelsen af mening og indflydelse, men også muligheden for menneskelig interaktion og vedligeholdelsen af gode relationer imellem ledere og medarbejdere.
Jeppe Ajslev opfordrer derfor ledere til at stille sig selv spørgsmålet om, hvilke arbejdssituationer man selv ville lade sig overvåge i, og hvornår man ikke ville bryde sig om det.
