Forbrugerombudsmanden: Pas på med at bruge ordet ‘bæredygtig’

Lovgivningen er enkel: Virksomheder må ikke påstå, at deres produkter er mindre skadelige for miljøet, end de faktisk er. Derfor går Forbrugerombudsmanden nu til kamp mod greenwashing - også i byggebranchen.
Dokumentationen skal være i orden, hvis man som byggematerialeproducent, bygherre el.lign. kalder sit produkt eller byggeri for bæredygtigt eller miljørigtigt. Ellers kan der vanke en politianmeldelse. Foto: Getty Images
Dokumentationen skal være i orden, hvis man som byggematerialeproducent, bygherre el.lign. kalder sit produkt eller byggeri for bæredygtigt eller miljørigtigt. Ellers kan der vanke en politianmeldelse. Foto: Getty Images

Bæredygtig og bæredygtighed er nogle af de ord, der har været flittigst brugt i bygge-, anlægs- og ejendomsbranchen gennem flere år. Men det stopper muligvis snart, for nu varsler Forbrugerombudsmanden politianmeldelser af virksomheder for greenwashing.

Forbrugerombudsmanden har allerede færdigbehandlet flere sager, hvor virksomheder har forbrudt sig mod markedsføringslovens § 5. I de afgjorte sager har virksomhederne brugt vildledende udsagn som grønne, miljøvenlige og bæredygtige i deres markedsføring.

Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen siger:

– Virksomheder skal kunne markedsføre konkrete miljømæssige fordele ved deres produkter, men når virksomheder markedsfører deres produkter som bæredygtige uden at kunne dokumentere det, er det vildledende markedsføring.

Hun tilføjer:

– Generelt vil jeg anbefale, at virksomheder afholder sig fra at markedsføre deres produkter som bæredygtige, da det blandt andet signalerer, at produktionen af produktet ikke har forringet miljøet og tæret på klodens ressourcer til skade for de kommende generationer.

For at hjælpe de danske virksomheder har Forbrugerombudsmanden udgivet både en 12 siders kvikguide og en 41 siders vejledning. Begge henviser til Brundtlandrapportens definition af bæredygtig udvikling, oplyser Forbrugerombudsmanden.

Læs dem begge her:

Vejledning om brug af miljømæssige og etiske påstande m.v.

Kvikguide til virksomheder om miljømarkedsføring

Risikerer en politianmeldelse

Forbrugerombudsmanden grønmærker her bl.a. de officielle mærknings- og certificeringsordninger Svanen (Nordisk Ministerråds miljømærke) og Blomsten (EU’s officielle miljømærke), der begge administreres af Miljømærkning Danmark, da der er fastsat klare kriterier for brugen af mærkerne.

Det samme gælder ikke for DGNB-certificeringen, som Rådet for Bæredygtigt Byggeri (tidligere Green Building Council) står bag.

Det er altså ikke nok, at et byggeri eller byggeprodukt er DGNB-certificeret til at kalde det bæredygtigt eller miljørigtigt. Det kræver en LCA-analyse, som dokumenterer, at produktet under hele sin livscyklus belaster miljøet væsentligt mindre end øvrige produkter i samme produktkategori.

Kalder man sit byggeri bæredygtigt, miljørigtigt el.lign., uden at kunne dokumentere det med en LCA-analyse, kan man risikere politianmeldelse, bøde og/eller ridser i omdømmet.

Generelle udsagn skal dokumenteres

I kvikguiden og vejledningen advarer Forbrugerombudsmanden mod brugen af generelle udsagn i markedsføringen.

Generelle udsagn er positive udsagn om virksomheden eller produkter som for eksempel ‘grøn’, ‘klimavenlig’, ‘miljøvenlig’, ‘bæredygtig’ mv. For at bruge sådanne udsagn i markedsføringen skal det samtidig oplyses, hvorfor virksomheden eller produkterne for eksempel er klima- eller miljøvenlige.

Det generelle udsagn skal kunne dokumenteres ud fra en livscyklusanalyse.

Hvis man bruger generelle miljøudsagn i sin markedsføring, anbefaler Forbrugerombudsmanden, at man underbygger udsagnet med oplysninger om den eller de konkrete fordele for klimaet eller miljøet ved virksomhedens produkter, som forklarer det generelle udsagn. Man skal kunne dokumentere rigtigheden af de fordele for klimaet eller miljøet, som beskrives. Fordelen må ikke kun have en marginal betydning for klimaet/miljøet.

Vanskeligt at kalde et produkt bæredygtigt

I kvikguiden er der et afsnit specifikt om brugen af udsagn om bæredygtighed. Her står bl.a.:

‘En bæredygtig udvikling betegner en udvikling, som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare. Med dette udgangspunkt skal dokumentationen for påstande om bæredygtighed baseres på en livscyklusanalyse, der viser, at virksomheden ikke forringer de kommende generationers mulighed for at opfylde deres behov. Der skal også tages hensyn til sundhedsmæssige, sociale og etiske forhold.

Det er derfor meget vanskeligt at kalde et produkt mv. bæredygtigt uden at vildlede.’

En virksomhed vil derimod godt kunne markedsføre sig med, at virksomheden tilstræber bæredygtighed eller lignende udsagn, lyder det videre. Det forudsætter dog, at virksomheden har en konkret plan for, hvordan den vil opnå at blive bæredygtige. Denne plan skal være verificeret af en uafhængig instans.

Planen skal medføre, at produktet mv. løbende forbedres/udvikles, således at belastningen gradvist nedbringes, hvilket skal være målbart. En effektuering af planen skal være sat i gang eller umiddelbart forestående.

Hvis en virksomhed markedsfører sig med, at den laver bæredygtige tiltag, skal den oplyse, hvilke tiltag der konkret er udført. Tiltagene skal fremme bæredygtighed. Det kan for eksempel være tiltag, der fremmer biodiversitet, eller materialevalg som tærer mindre på Jordens ressourcer.

Husk klimaregnskabet

For at det er lovligt i markedsføringshenseende at bruge termer som ‘klimaneutral’, ‘netto-nul-udledning’ eller ’30 % CO2-reduktion’ om sin virksomhed eller sit produkt, skal virksomheden have en plan for reduktionen af udledning af drivhusgasser ved reducerende tiltag i produktionen eller i virksomheden, som skal være verificeret af en uafhængig instans.

Dertil skal virksomheden have et klimaregnskab for udledningen i dag og det forventede udslip i fremtiden, står der at læse i Forbrugerombudsmandens Kvikguide.

Forbrugerombudsmanden oplyser til Dagens Byggeri, at man ikke har afgjorte sager inden for byggeriet, hvor det er vurderet, at virksomheder har anvendt vildledende udsagn om bæredygtighed i markedsføringen.

Relateret indhold