Et storskalaprojekt på den helt høje klinge’: Aarhus’ to første geotermiske anlæg er på plads

To grunde er fundet til Kredsløb og Innargi, der allerede i år kan begynde arbejdet på de første to af syv geotermiske anlæg, som skal hente varmt vand op fra undergrunden i Aarhus Kommune.
Varmt vand i undergrunden skal på sigt pumpes op fra undergrunden og via syv geotermiske anlæg opvarme de aarhusianske bygninger. Kredsløb står bag projektet i samarbejde med Innargi, som laver boringerne og etablerer anlæggene. Arkivfoto: Getty Images
Varmt vand i undergrunden skal på sigt pumpes op fra undergrunden og via syv geotermiske anlæg opvarme de aarhusianske bygninger. Kredsløb står bag projektet i samarbejde med Innargi, som laver boringerne og etablerer anlæggene. Arkivfoto: Getty Images

Geotermi

  • – 1-2,5 km under jordoverfladen bliver vand opvarmet af den varme, der strømmer ud fra jordens indre.
  • – Vandet flyder frit i hulrum mellem porøse sandsten under store dele af Danmark og skaber enorme reservoirer af varmt vand.
  • – Det 40-80 grader varme vand kan pumpes op og bruges som kilde til vedvarende energi.
  • Kilde: Kredsløb

40-80 grader geotermiske vand ligger pt. passivt hen i undergrunden under bl.a. Aarhus. Det skal nu hentes op i foreløbigt to geotermiske anlæg, der skal sende vandet ud i fjernvarmerørene hos aarhusianerne. På sigt vil syv geotermiske anlæg dække 20 % af aarhusianernes varmebehov.

Første skridt på vejen er etablering af de første to anlæg, som Aarhus Kommune nu har fundet plads til på hhv. Sumatravej i Sydhavnen og på Skejbyvej i Skejby. Kommunen har nu solgt grundene til Kredsløb, og anlægsarbejdet forventes at kunne gå i gang allerede senere i år.

– Når de syv anlæg er i drift, vil de tilsammen være det største varmeanlæg i Europa. Så det er jo et storskalaprojekt på den helt høje klinge. Jeg er meget stolt af, at Aarhus går forrest i den grønne omstilling og sikrer grøn og lokal fjernvarme til vores borgere, siger teknik- og miljørådmand Nicolaj Bang.

Ifølge Kredsløb og Innargi, som er bygherrer på projektet, vil anlægget i Skejby kunne stå klar allerede i 2025. Anlægget på havnen må vente til 2027. Innargi står selv for boringerne og etablerer anlæggene.

Læs også: Ny lov skyder gang i dansk geotermieventyr

Teknik- og Miljørådmand i Aarhus Kommune, Nicolaj Bang, har fået grønt lys af byrådet til at sælge de to arealer i Skejby og Sydhavnen til Kredsløb, så anlægsarbejdet til de to første geotermiske anlæg kan gå i gang senere i år.
Teknik- og Miljørådmand i Aarhus Kommune, Nicolaj Bang, har fået grønt lys af byrådet til at sælge de to arealer i Skejby og Sydhavnen til Kredsløb, så anlægsarbejdet til de to første geotermiske anlæg kan gå i gang senere i år.

Forventer syv anlæg i 2029

Aarhus Kommunes teknik- og miljøafdeling er allerede nu i dialog med Kredsløb om salg af flere kommunale arealer til de resterende fem geotermiske anlæg, så det samlede anlægssystem kan være færdigt ved udgangen af 2029.

– Jeg vil gerne være med til at understøtte, at Aarhus er et sted, hvor vi prøver nye klimavenlige løsninger af, som resten af verden får lyst til at gøre efter. Derfor har vi et rigtig godt samarbejde med Kredsløb om at sikre de arealer, som vil kunne realisere de sidste anlæg i Aarhus, siger Nicolaj Bang.

Læs også: Geotermi: Varm undergrund skal lune 150.000 københavnere

Salget af de to kommunale grunde er betinget af, at prøveboringerne viser et tilstrækkeligt stort geotermisk varmepotentiale. Derudover skal Ankestyrelsen godkende kommunens ansøgning om at dispensere fra at sende arealerne i udbud.

Relateret indhold