iNudgeyou har for Energistyrelsen lavet en vurdering af mulighederne for at bruge adfærdsvidenskabelige greb – også kendt som nudging – inden for energimærkningsordningen.
Målet er, at energirenoveringer skal frem i bussen i folks bevidsthed: Flere boligejere skal gå fra blot at overveje energirenovering til rent faktisk at føre dem ud i livet.
At formå, at den gode intention bliver til handling kræver ifølge iNudgeyou’s analyse, at Energimærkningen tager de følgende fem løsningskoncepter i brug:
1: Ny, adfærdsoptimeret energimærkningsrapport.
Energimærkningsrapporten bør præsentere det vigtigste for boligejeren først, gøre de rentable tiltag mere synlige og lave en visuel guide til “sådan kommer du i gang” med de konkrete energirenovationer skridt for skridt.
2: Interaktivt energimærke på digitale boligannoncer.
Det sted flest danskere hver dag møder energimærkningsordningen er på bolighjemmesider. Her ligger et stort uudnyttet potentiale i at skabe mere opmærksomhed på fordele ved at renovere.
3: En ny digital platform (videreudvikling af sparenergi.dk).
Her er fokus, at platformen bliver adfærdsoptimeret med et interaktivt design, skræddersyet information (fx optræder renoveringen med størst besparelse for den konkrete bolig pr. default øverst) og konkrete handlingsanvisninger (fx er det muligt ud for hver renovering at klikke på “kontakt en håndværker i dag”).
4: One-pager til møder
Skræddersyet one-pager til møde i banken, der præsenterer den mest relevante information fra energimærkningsrapporten. Samtidig en konkret skridt-for-skridt-guide til, hvordan renoveringerne udføres i praksis.
5: Skræddersyede e-boks breve til borgere
Kommunen kan også spille en afgørende rolle for at introducere, hvilke beslutninger boligkøbere- og ejere har til rådighed for at energirenovere. En nem og oplagt løsning er at kontakte udvalgte borgere med skræddersyede breve via e-boks.
Enorm gevinst
I Danmark kommer cirka 40 procent af CO2-udledningen fra forbruget af energi i vores boliger og byggeri. Derfor er der en enorm gevinst at hente for klimamålene her, hvis flere boligejere vælgere at få isoleret deres boliger, skiftet de gamle vinduer ud og får investeret i solceller på tagene.
Og det er netop hele formålet med Energistyrelsens Energimærkningsordning: At fremme energibesparelser, øge effektiviteten af anvendelse af energi i bygninger og øge andelen af energi fra vedvarende energikilder. Energimærkningens målsætninger er alle bundet op på at få folk til at energirenovere.
Og ikke alene vil energirenovering være godt for klimaet – det vil også være godt for den enkelte boligejers pengepung. Langt de fleste energirenovationer er rentable, og i de fleste tilfælde er der mange penge at spare årligt.
Alligevel er energirenovering langt nede på prioriteringslisten for de fleste boligejere. En spørgeundersøgelse fra RealMæglerne og Realkredit Danmark har for eksempel vist, at kun 1 af 20 af de adspurgte overvejer at skifte bolig af klimahensyn, kun 4 af 10 træffer klimabevidste valg, når de forbedrer boligen og 6 af 10 ved end ikke, hvilket energimærke deres bolig har.
Det skyldes ikke, at boligejerne er uansvarlige og fodslæbende – slet ikke. Det skyldes, at formidlingen af gevinsten ved energiforbedringer er uklare, tunge at danse med og svære at finde rundt i. Solceller, hulmursisolering eller varmepumpe? Hvor skal man starte, hvor lang tid vil renoveringen tage, og kan det overhovedet betale sig?
Nudging batter
Derfor er det rigtig godt, at Energistyrelsen sammen med iNudgeyou nu har undersøgt, hvilke barrierer danskerne reelt har for at gå i gang med at energirenovere gennem systematiske og evidensbaseret undersøgelser. Og hvordan disse barrierer bedst muligt kan mindskes, så det at gå i gang med energirenovering bliver mere ligetil for den enkelte.
Man er klart længst fremme i UK, når det kommer til at nudging i offentlig regulering. Her er der ligefrem etableret en ‘nudging unit’, som målrettet arbejder for at bruge nudging til at forbedre reguleringsmæssige virkemidler for borgerne.
Her har England for eksempel haft stor succes med at nudge deres befolkning til at isolere deres hustage. Succesen lå netop i at udpege de reelle udfordringer, som boligejerne havde med at komme i gang.
Før undersøgelsen af hvad de reelle barrierer rent faktisk var, bestod “puffet” til handling den traditionelle tilgang med anvendelse af informationskampagner og økonomiske virkemidler. Disse virkemidler alene havde svært ved at motivere og få isoleringsprojektet sat i gang, og en adfærdsbaseret analyse blev sat i søen.
Det viste sig, at det ikke var pengene, der var problemet for boligejerne. Det var derimod alle de mange flyttekasser med rod, hobbyudstyr, legetøj og aflagt tøj som gennem årene havde fået plads oppe på loftet, som folk ikke orkede at tage stilling til og rydde op i. Et isoleringsprojekt ville kræve en større oprydning, som mange ganske enkelt ikke orkede.
Dermed blev guleroden til at gå fra intention til handling i stedet økonomisk hjælp til at få ryddet op på loftet inden isoleringen – professionelle ville komme og tage sig af rodet. Og det virkede. Barrieren til energirenovering var væk, og boligejerne fik i stor stil tilmeldt sig ordningen, ryddet op på loftet og isoleret deres hustage.
At forstå folks adfærdsmønstre og barrierer til at få lavet energirenoveringer har altså et stort potentiale. Det bliver derfor spændende at følge, hvad Energistyrelsen formår at gøre ved energimærkningen, så den bliver nemmere at forstå og tage i brug herhjemme.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';