Hvert år installeres der bygningsautomatik i danske bygninger for milliarder af kroner. Dermed skulle man tro, at bygningernes energiforbrug ville falde væsentligt. Det er imidlertid ikke tilfældet. Langt størstedelen af investeringerne er nemlig reelt tabt på gulvet.
Det mener Mikkel Thomsen, Moe A/S, der samtidig er formand for Danvak Bygningsautomatik Gruppen. Ifølge ham er det kun omkring 5-10 procent af de installerede anlæg, som fungerer optimalt, og dermed giver de besparelser, som investeringerne burde berettige til.
Dette har store konsekvenser for både samfundet, miljøet og naturligvis for driftsøkonomien i bygningerne. Mikkel Thomsens oplevelse er, at der bliver gjort alt for lidt for at rette op på problemet.
– Det er helt normalt, at vi kan finde her-og-nu energibesparelser i de bygninger, vi gennemgår, på 15-20 procent blot ved at indstille systemerne korrekt på helt grundlæggende parametre som for eksempel tidszoner, temperaturer og lignende. Det er parametre, som skulle have været beskrevet og indstillet fra start. Det er stærkt foruroligende, at det ikke er tilfældet. Indstillingen af disse parametre burde være lige så stor en selvfølge som at tjekke, at der er benzin på bilen, når man skal ud at køre, siger han.
Eksterne energirådgivere får også kritik med på vejen.
– Vi ser endda, at mange store bygningsejere betaler betydelige beløb til eksterne rådgivere for at analysere sig frem til disse besparelser. Dermed betales en del af systemerne rent faktisk to gange, siger Mikkel Thomsen.
Dybt problematisk
Blandt de frustrerede finder man også Niels Boel, Business Development Manager hos Trend Control Systems, der er en af Danmarks førende leverandører af bygningsautomatik til energioptimering i bygninger.
Firmaet har taget initiativ til en konference, som skal søge at finde frem til en brancheløsning. På konferencen vil en lang række førende eksperter og mere end 350 byggefagfolk under temaet “Kun sammen kan vi hæve standarden” søge en løsning, der involverer alle parter i byggeprocessen.
– Det giver rigtig god miljø- og samfundsmæssig mening at mindske energispildet i bygningerne, og der er meget skrappe krav til energirammen, når der bygges nyt. Men det er reglen snarere end undtagelsen, at bygningernes reelle energiperformance ikke lever op til de oprindeligt specificerede krav. Og ingen forventer rent faktisk, at en bygning lever op til den planlagte energiramme, efter den er opført. Det er særdeles bemærkelsesværdigt og dybt problematisk, siger Niels Boel.
Viden skal opkvalificeres
Kerneproblemet i dag er, at bygninger med for højt energiforbrug ofte har tekniske anlæg, der spiller for dårligt sammen. I praksis ses styringen af de tekniske anlæg ofte som en mindre del af de forskellige fagentrepriser og er derfor noget af det sidste, man tænker på i byggeprocessen, lyder beskrivelsen fra Mikkel Thomsen.
Det betyder, at de produktvalg og tilpasninger, der kunne have gjort forskellen for så vidt angår slutkvaliteten og den langsigtede fleksibilitet bliver meget omkostningstunge eller slet og ret umulige at udføre, og resultatet er derefter.
Præcis derfor bør bygherrer og rådgivere opkvalificere deres viden, så de kan stille de nødvendige krav i udbuddet, lyder det med samlet stemme fra Mikkel Thomsen og Niels Boel.
– Det er nødvendigt, at hele branchen, men særligt bygherrer og rådgivere, tager ansvar og prioriterer de tekniske anlæg og den intelligente energistyring i bygningerne højere, end tilfældet er i dag. De skal være meget mere bevidste om, præcis hvad de vil have, og hvordan systemerne skal kunne arbejde sammen – ikke mindst længere fremme i bygningens levetid. Og så skal de i langt højere grad kontrollere, at de rent faktisk får det, som de har specificeret. Frem til nu har det ikke været tilfældet, og derfor udnyttes alarmerende mange installationer langtfra optimalt og har derfor væsentlig mindre effekt, end de burde have ? energimæssigt såvel som økonomisk. Det kan hverken samfundet, bygherrer eller branchen som helhed være tjent med, fastslår Niels Boel.
Konferencen afholdes den 9. september i Skanderborg og den 11. september i København. Blandt talerne er førende eksperter og praktikere fra blandt andet Alectia, Grontmij, Frederiksberg Forsyning, Bygningsstyrelsen og Frederiksberg Kommune.
