Energi-effektivisering – et slukket fyrtårn

Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri. Foto: Ricky John Molloy.
Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri. Foto: Ricky John Molloy.

Energi- og klimapolitik handler om andet end høje imponerende vindmøller eller en ny smart el-bil. Det handler også om den energi, vi ikke bruger, fordi vores energiforbrug er blevet mere effektivt – og vi får mere ud af hver kilowatt.

En flot elbil eller en stor vindmølle er for de fleste sjovere end at spinke og spare. Men ikke nødvendigvis det klogeste. Det glemmer vores politikere herhjemme og nede i Bruxelles, hvor effektivisering af forbruget af energi har trange vilkår.

Det burde ellers være et lysende fyrtårn i de energi- og klimapolitiske bestræbelser på at finde vej til en omkostningseffektiv grøn omstilling af energiforsyningen.

Fordelene ved at effektivisere og omstille til fossilfrie brændsler er ellers nemme at få øje på i en tid med politisk ustabilitet i nærområder som Ukraine og Rusland. Og det står samtidig klarere end nogensinde at øget udslip af CO2 vil forstærke risikoen for konflikt, hungersnød mv. i verden som helhed.

Og vi har ikke afblæst klimabekymringerne. Tværtimod er de mere og mere synlige, og det vil koste billioner af kroner i forebyggelse og genopretning som følge af kraftigere storme og havvandsstigninger.

Potentialerne for energieffektivisering er kolossale. Ifølge IEA, Det internationale Energiagentur, kan vi ad den vej halvere det forventede globale energiforbrug frem mod 2035 og yderligere skære 20 procent af udgifterne til brændsel. Men vi gør ikke noget ved det.

Som om vi ikke allerede har lagt vægtige argumenter på bordet, så handler det i øvrigt også om at opretholde vores bygningers værdi og forbedre industriens konkurrenceevne.

Alene i de danske kommunale bygninger vurderes det, at hvis kommunerne fastholder det nuværende vedligeholdelsesniveau i fremtiden vil det årligt medføre et tab i bygningsværdien på gennemsnitligt 4,7 mia. kr. Det vil betyde en kraftig stigning i problemer med skimmelsvamp, indeklima, lukning af skoler osv. Det er derfor oplagt at tænke energieffektivisering sammen med en øget vedligeholdelse af vores bygninger, så når der fx i forvejen skiftes tag, så opgraderes der også med isolering.

EU’s oplæg skyder energieffektivisering til hjørne i energi- og klimapolitikken frem mod 2030. Og i Danmark er det efterhånden fraværende i debatten til trods for den oplagte sammenhæng, at energi, der ikke bruges, er den mest effektive måde at konvertere vores energisystem fra et fossilbaseret til et fossilfrit energisystem.

Relateret indhold