Mineralvandsfabrikken
- Mineralvandsfabrikken blev opført i årene 1920-1927 og er tegnet af arkitekten Carl Harild
- Bygningen blev oprindeligt opført som sodavandsfabrik, men har efter Carlsbergs udflytning i 2008 huset en række kulturelle institutioner og kreative virksomheder
- Fabrikken transformeres nu til boliger, butikker og kontorer af arkitekten Dorte Mandrup
- Øvrige samarbejdspartnere er Sweco Danmark som ingeniør og Hoffmann som totalentreprenør
- Projektet omfatter desuden en ny søsterbygning til Mineralvandsfabrikken, “Mineralvandshuset”, også designet af Dorte Mandrup
- Boligerne i Mineralvandsfabrikken sættes til salg i april 2020.
I Carlsberg Byen er mursten ikke bare mursten. Her får de mange fredede og bevaringsværdige bygninger alle nænsomt pustet nyt liv i sig. Nu åbner én af de fredede bygninger op for beboelse, når 20 lejligheder, tegnet af den danske stjernearkitekt Dorte Mandrup, i slutningen af året står klar på toppen af den ikoniske Mineralvandsfabrik.
De 20 lejligheder er en del af en omfattende transformation af den store fabrik, som i de nederste etager vil huse butikker og kontorer.
– Vi vil gerne tilføje boliger og skabe et blandet byggeri af forskellige grunde. Først og fremmest fordi vi gerne vil skabe et levende og trygt miljø for de mennesker, der bor og arbejder i området. Butikker og kontorer lukker, mens beboere er hjemme på forskellige tidspunkter i løbet af dagen – især om aftenen. Ved at kombinere disse funktioner sørger vi for, at der er aktivitet døgnet rundt, siger kreativ direktør Dorte Mandrup.
Boliger samler sig om atriumgård.
Det har dog ikke været lige til at tilføre boliger i den stramt komponerede, nyklassicistiske industribygning fra 1927.Tegnestuen har skullet gå følsomt, men innovativt til værks for at skabe moderne boliger uden at gå på kompromis med bygningens bevaringsværdige elementer.
De 20 lejligheder omkranser en lys og åben atriumgård, som er skabt ved at fjerne den midterste del af overdækningen på bygningens tag. Netop atriumgården er central for at skabe et socialt rum for de kommende beboere.
Lejlighederne er af varierende størrelse, men løber alle over to etager med en åben trappeforbindelse mellem de to plan. Det trækker lys ned i rummene og skaber visuel forbindelse også til bygningens historiske elementer, eksempelvis de runde vinduer, der repræsenterer Mineralvandsfabrikkens sjæl og historie.
Pragmatik frem for romantik
På trods af den beskyttede status har den knap 100 år gamle fabrikshal været igennem flere transformationer. Hver ændring er blevet lavet som et svar på den industrielle udvikling og nye, praktiske behov, og bygningen eksisterer ikke længere i sin oprindelige form. For Dorte Mandrup har det derfor været vigtigt at udnytte bygningens historiske elementer, frem for at dvæle ved en forældet fortælling om noget, der var engang. Som hun selv siger det, handler det om pragmatik frem for romantik.
– Bygningen har mange interessante historiske elementer, for eksempel den oprindelige bærende konstruktion, de karakteristiske, storslåede søjler, facaden og vinduerne. Men de rum, der er mest interessante, har udviklet sig igennem flere års transformationer. Hvorfor skulle vi ikke tilføje et moderne lag til bygningen, der repræsenterer vores tid og behov, siger Dorte Mandrup.
Dorte Mandrup arbejder med stor respekt og fornemmelse for det eksisterende, og ser kontrasterne som en kvalitet. Et gennemgående greb for transformationen har da også været, at man umiddelbart skal kunne aflæses, hvad der hører til den oprindelige bygning, og hvad der er ført til. I materialevalget har Dorte Mandrup hentet inspiration hos sin franske kollega Pierre Chareau, som står bag det ikoniske Maision De Verre.
Som hos Chareau har et af de primære træk i boligerne været ærlighed i materialer. De industrielle overflader, mørke stålprofiler og materialernes ærlighed understreger bygningens oprindelige brug, og derfor har naturlige og gedigne elementer, som marmor og egetræ, været afgørende for at skabe boliger i synergi med bygningens industrielle historie.