I 90’erne og 00’erne faldt meget af den faglige stolthed ved erhvervsuddannelserne på jorden. Flere og flere tog på gymnasiet uden at overveje, om de i virkeligheden hellere ville arbejde med hænderne. Det mener i hvert fald byggesnedkerlærling Justian Raahauge fra Roskilde Tekniske Skole.
– Fra man er barn og til man vælger uddannelse, er der kun gymnasiet. Før i tiden var der stor respekt for erhvervsuddannelserne, men det blev til sådan noget “de sidder bare og drikker øller, og de er dovne og sjusker,” siger Justian Raahauge.
Han faldt selv i samme fælde, da han i første omgang skulle tage en uddannelse. Der var forventning om, at man tog en gymnasieuddannelse, og at en længden på uddannelserne afgør kvaliteten. Samtidig forventede han af sig selv, at han skulle på gymnasiet.
– Der eneste, jeg tænkte, var at gøre min forældre stolte. De er begge to erhvervsuddannede og har ikke taget gymnasiet, så jeg tænkte, at det skal jeg. Det er også noget med, at man får tit at vide, at man skal være mønsterbryder, og hvis ens familie ikke har højere uddannelse, så skal du. Du skal højere op i systemet, og det var stort for mig, da jeg kom på gymnasiet, siger Justian Raahauge.
Det lå ikke ligefrem i kortene at Justian skulle i gymnasiet. Til en start gjorde han det ikke særligt godt i skolen, men han fik rettet op på det og endte på HTX. Her gik det op for ham, at han ikke anede, hvad det næste skridt skulle være.
– Jeg gik jo og tænkte, at jeg skulle i gymnasiet, så skulle jeg på universitetet og have en bachelor, en kandidat og så en ph.d, men det var måske fedt at studere, men ikke at arbejde med. Så det blev vigtigere for mig at finde noget, jeg rigtig godt kan lide. Et fag, hvor det ikke er penge og prestige, der dikterer, hvad jeg laver, siger Justian Raahauge.
Han har ikke fortrudt sit valg, men han mener stadigvæk, at ens værdi som person ofte bliver opgjort i længden på uddannelsen.
Stolthed og fordomme
Selv om billedet af erhvervsuddannelserne ifølge Justian Raahauge er blevet bedre, så halter det stadigvæk med optaget og frafaldet på erhvervsskolerne. I september skrev Undervisningsministeriet, at det samlede frafald var på 49 procent.
Samtidig begyndte godt 8 procent færre på en erhvervsuddannelse end sommeren forrige år, efter regeringen indførte adgangskrav på uddannelserne.
– Man bliver målt på længden af ens uddannelse. En lang udddannelse er lig med høj status. SÅ kan du mere end en person, der har valgt en kortere uddannelse og uden adgangskrav. Det, synes jeg ikke, er rigtigt. Det er forkert, og selvfølgelig burde du som håndværker kunne opnå samme status, som en der har studeret længe, siger Justian Raahauge og fortsætter:
– Succes handler om, at man er dygtig til sit arbejde, og at man har faglig stolthed. Det er der nogen, der ikke har, men mange prøver at udvise faglig stolthed. Jeg oplever, at der er en stor forandring i faget. DM viser stolthed. Vi er nogen, der vil noget med faget og vise det frem og sige: “det her er det, vi kan, og vi gør det godt på et højt niveau,” siger Justian Raahauge.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';