Bygninger står for 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug. Alligevel er antallet af energirenoveringer i danske hjem begrænset, og det er en alvorlig stopklods for den grønne omstilling. Ifølge en ny rapport, som er udarbejdet af tænketanken Concito for Realdania, er der behov for i højere grad at understøtte danskernes lyst til at energirenovere deres boliger.
Rapporten understreger resultaterne fra andre undersøgelser, og som viser, at der er brug for en økonomisk gulerod, hvis virksomheder og private boligejere skal gennemføre flere energibesparelser.
Rapporten fra Concito fremhæver blandt andet de meget komplicerede tilskudsregler som en af årsagerne til, at det kniber med at få boligejerne til at realisere deres grønne ambitioner.
Ordningen i dag er dyr og ineffektiv – og boligejerne kender den for dårligt. Derfor er der behov for en enklere og mere effektiv ordning, som bedre omsætter midlerne i energibesparelser.
For mange af de indbetalte midler går til administration fremfor energibesparelser, og så trækker ordningen skævt. Det betyder blandt andet, at der ikke gennemføres de besparelser i husstandene, som ejerne faktisk betaler for over energiregningen.
Der er ellers et stort og uudnyttet potentiale for at reducere energiforbruget i de danske boliger. Næsten 200.000 danske hjem har i dag et energimærke E eller dårligere. Og over én million boliger har slet ikke fået et energimærke.
Derfor advarer vi – ligesom Concito – mod, at en kommende energiaftale overprioriterer udbygningen den vedvarende energiproduktion på bekostning af energibesparelser.
Hvis udgifterne til den grønne omstilling ikke skal blive unødigt høje, er vi nødt til at understøtte både udbygningen af vedvarende energi og energibesparelser. Helt firkantet kan man sige, at den billigste energi er den, vi ikke bruger, og det bør være en rettesnor for den kommende energiaftale i almindelighed og for energispareordningen i særdeleshed.
Tekniq har opstillet fem konkrete ønsker til en ny energispareordning:
– Tænk langsigtet. En ny energispareordning bør være langsigtet og have klare mål og rammer. Ordningen skal bygge på målsætningen om at sænke det årlige bruttoenergiforbrug i Danmark med 1,5 procent.
– Bygninger kommer først. Ordningen skal målrettes energiforbruget i bygninger og sikre, at vi udnytter det store potentiale, der findes for energibesparelser netop her. I dag tegner bygninger sig for knap 40 procent af det samlede energiforbrug i Danmark. Det er et område, hvor der kan hentes store energibesparelser ved installation af fjernvarme, varmepumper, vandbesparende armaturer samt intelligent styring af lys, varme og ventilation. For erhvervslivet er der desuden et betydeligt potentiale i at effektivisere forbruget af procesenergi.
– Åben konkurrence. Fremtidens energispareordning skal være mere markedsbaseret og belønne de mest omkostningseffektive løsninger. Det betyder, at alle aktører skal inviteres med i konkurrencen om at opnå de bedste energibesparelser til den laveste pris. Hvis energibesparelser reserveres til at blive solgt i store statslige udbudsrunder, vil det afskære mange aktører fra at deltage. Det vil svække den frie konkurrence og fratage slutbrugerne muligheden for selv at bestemme, hvem der skal udføre energibesparelserne.
– Uformindsket styrke. Indsatsen bør fortsætte på mindst samme niveau som tidligere. Den skal som hidtil finansieres af de borgere og virksomheder, der kan opnå tilskud fra puljen. Og fremover skal tilskud fra ordningen alene kunne udnyttes af de borgere og virksomheder, der finansierer ordningen.
– Standardværdier som udgangspunkt. Tilskud bør i videst muligt omfang være baseret på standardværdier, så man ved et opslag i en tabel kan se, hvor meget de forskellige energibesparelser er værd.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';