De rigtige redskaber

Bygherreforeningen har flere modelprogrammer, som kan assistere byggebranchens aktører.
Fremtidens plejeboliger skal være fleksible og indrettes efter individets behov. Bygherreforeningen står klar med hjælp. Foto: Colourbox.
Fremtidens plejeboliger skal være fleksible og indrettes efter individets behov. Bygherreforeningen står klar med hjælp. Foto: Colourbox.

Kuben Managements analyse af fremtidens plejeboliger konkluderer blandt andet, at kommunerne skal gentænke indretningen af både nye og eksisterende plejeboliger, idet der i fremtiden vil være øget efterspørgsel på mere fleksible løsninger.

Facit overrasker ikke Hanne Ullum, udviklingschef hos Bygherreforeningen.

– Det er en naturlig udvikling, at man hele tiden gentænker behovene til en bygningsmasse, og ikke bygger på viden fra i går, og det er plejeboliger et fint eksempel på, siger hun.

Det er især moderne teknologiske løsninger, som – når de inkorporeres – har stor betydning for den måde en bygning anvendes, påpeger Hanne Ullum.

Ny løsning hver gang

For kommunerne er der dog ingen grund til at gå i panik over udfordringen, og vurderingen fra udviklingschefen er, at flere allerede er meget opmærksomme på udfordringen. Faktisk har Bygherreforeningen allerede nogle modelprogrammer, som kan anvendes som inspiration for de danske kommuner.

– Der kan udarbejdes forslag på baggrund af forskellige temaer og en konkret angivelse af, hvilken type beboere bygningerne skal anvendes af. Er de eksempelvis demente eller velfungerende ældre? Det er meget forskelligt fra individ til individ, og det er sjældent, at man kan tage én løsning og overføre den 100 procent til et andet sted. Jeg vil ikke afvise, at det sker, men det er vigtigt for hvert enkelt projekt at gøre sig klart, hvad behovene er, og så i øvrigt være opmærksom på at anvende nyeste viden og nyeste tekniske løsninger, siger Hanne Ullum.

Hun understreger, at Bygherreforeningens programmer er værktøjer til kommuner, arkitekter og øvrige parter i byggeprocessen og således ikke er en facitliste til nøglefærdige projekter.

Bygherreforeningen har modelprogrammer, som kan anvendes som inspiration for de danske kommuner, når de skal bygge eller indrette plejeboliger. Foto: Colourbox.
Bygherreforeningen har modelprogrammer, som kan anvendes som inspiration for de danske kommuner, når de skal bygge eller indrette plejeboliger. Foto: Colourbox.

Relateret indhold