Danskere designer cirkulært til ellers firkantede CERN

Fra 2027 kan det europæiske forskningsinstitut indenfor partikelfysik, CERN, tage en ny cirkulær træbygning med dansk aftryk i brug. Bygningen kommer til at stikke ud i den ellers 'firkantede' forskerpark.
Den cirkulære træbygning skal skabe en dynamisk arbejdsplads midt i naturen. Bygningen er designet til adskillelse. Visualisering: Vivid Vision
Den cirkulære træbygning skal skabe en dynamisk arbejdsplads midt i naturen. Bygningen er designet til adskillelse. Visualisering: Vivid Vision

CERN B777

  • Forskningscampus, kontorer og restaurant
  • Beliggenhed: Prévessin-Moëns, Frankrig
  • Forventes færdigt: 2027
  • Omfang: 13.000 kvm
  • Bygherre: CERN
  • Arkitekt: Henning Larsen
  • Lokal arkitekt: Brière Architectes
  • Landskabsarkitekt: Henning Larsen
  • Ingeniører: Rambøll og Artelia Group

Et Theatre Centre i australske Canberra, ny banegård i Prag og nyt campus i franske Reims. Danske Henning Larsen sætter sine aftryk i hele verden. Nu er turen kommet til den franske side af Frankrig-Schweiz grænsen, hvor medarbejderne på forskningscenteret CERN’s Prévessin Campus fra 2027 bliver tildelt et nyt hjerte i form af et cirkulært træbyggeri.

Den cirkulære form vil bl.a. give et firedobbelt højt offentligt atrium med uformelle arbejds- og loungeområder og forbindelsesbroer. designet prioriterer biogene materialer og et lavt CO2-aftryk.

Det primært dansk team, der har vundet den internationale konkurrence om at designe den nye campusbygning, bygning B777, består ud over Henning Larsen af Rambøll, Artelia Group samt franske Brière Architectes som lokal arkitekt.

Læs også: Før var de 15. Nu er kun 2 danske projekter med i opløbet til ArchDaily-priser

Teamet bød ind med en 13.000 kvm cirkulær træbygning, der bliver placeret omgivet af skov og i en park med udendørs plads, loungeområder, øer af vildt græs samt ‘langsomme’ stier og nye ruter rundt om campus, der skal opfordre folk til at udforske naturen.

Søren Øllgaard, partner og design director i Henning Larsen, siger:

– Vores vision er at skabe en dynamisk arbejdsplads midt i naturen – et sted hvor medarbejdere og viden trives. Det er ikke bare et almindeligt kontor; det cirkulære design fungerer som en symbolsk markør og skaber et nyt kulturcentrum for hele campus i en tidligere rigid, ortogonal forskningspark.

Henning Larsen, Rambøll, Artelia Group samt franske Brière Architectes vandt den internationale arkitektkonkurrence om at designe en ny campusbygning til CERN ved at designe cirkulært og lade den nye bygning forbinde med skov og park. Visualisering: Vivid Vision

Graeme Stewart, afdelingschef i Rambøll, der købte Henning Larsen i 2019, kalder B777 for ‘mere end bare en bygning’ og ‘et inspirerende vartegn for fremtidig udvikling’.

Designet til adskillelse

Reduktion af såvel indlejret CO2 som operationelt CO2 er prioriteret gennem hele designet, og bygningens virkning på miljøet er evalueret gennem livscyklusvurderinger. For at imødekomme muligheden for genbrug og genanvendelse af de strukturelle materialer er konstruktionerne designet til adskillelse ved hjælp af enkle, demonterbare og mekaniske detaljer.

Den tredimensionelle facade maksimerer dagslys og udsigt til naturen, samtidig med at den skaber selvskygge for at sikre et passende niveau af sol hele året, hvilket resulterer i lavere energiforbrug til køling. Illustration: Henning Larsen

Læs også: Vinder koncerthus for næsen af internationalt anerkendte tegnestuer

De store, fleksible etageplaner tilbyder arbejdsområder med en taktil og naturlig følelse og store fællesskabsområder med dedikeret udendørs plads og loungeområder.

Udendørs forlængelse af kontorerne

Bygningens centrale gårdhave trækker inspiration fra pladser i hjertet af nærliggende alpine landsbyer. Den beskyttede gårdhave forlænger udendørssæsonen og fungerer som et socialt samlingssted. Det udendørs rum fungerer som en forlængelse af kontorerne og de indendørs aktiviteter, og forbinder naturligt laboratorieområderne til uformelle mødeområder omgivet af grønt.

Udover de indendørs kontor-, laboratorie- og workshoprum får medarbejderne også let adgang til den omkringliggende natur. Visualisering: Vivid Vision
Udover de indendørs kontor-, laboratorie- og workshoprum får medarbejderne også let adgang til den omkringliggende natur. Visualisering: Vivid Vision

Dette centrale knudepunkt fungerer også som indgangen til bygningens restaurant, der har udendørs siddepladser og en køkkenhave med aromatiske planter. I sommertiden giver bladene skygge, om vinteren byder kantinens terrasse velkommen til solens stråler, og i regnvejr fungerer passagen som et overdækket rum.

Relateret indhold