Dansk Håndværk: Vigtigt, vi er præcise, når vi taler om CO2-udledning

Flere og flere skriver, at byggeriet står for 30 % af udledningen, mens andre mener, at byggeriet står for mindre end 7 %. En stor forskel, der forvirrer billedet, når vi taler om byggeriets klimapåvirkning.

Byggebranchen er en af de store erhvervssektorer i Danmark. De 190.000 beskæftigede arbejder med store maskiner og tunge materialer, der naturligvis påvirker klimaet mere end virksomheder, der arbejder ved et skrivebord. Så selvfølgeligt skal vi reducere klimabelastningen mest muligt.

Men i den offentlige debat svirrer det med vidt forskellige tal for byggeriet CO2-udledning. Når vi skal gøre en indsats for at sænke klimapåvirkningen, er det vigtigt, at aktørerne i branchen får et faktuelt og nogenlunde præcist tal at arbejde ud fra.

Bygninger og byggeri er ikke det samme

I de sidste par år har vi i flere og flere steder set, at man skriver, at “byggeriet står for 30 % af Danmarks udledning af CO2”. I begyndelsen var det, fordi skribenten faktisk mente ‘byggeriet og den eksisterende bygningsmasse lagt sammen’, men tallet bliver nu gentaget, hvor der faktisk menes selve byggeriet.

Andre steder laver man en opdeling, der viser noget helt andet. Ifølge beregninger foretaget af regeringens klimapartnerskaber står den eksisterende bygningsmasse eksempelvis for omkring 20 % af CO2-udledningen, mens selv byggesektoren står for omkring 10 %. Og leder man, kan man finde alle mulige andre variationer af tallene i artikler og debatindlæg. Hos eksempelvis Bolius bruger man samme opdeling, men skriver at byggeriet og produktionen af byggematerialer står for 10-15 % af Danmarks CO2-udledning.

Har intet med byggebranchen at gøre

Bolius er altså så præcis, at man inkluderer fremstilling af byggematerialerne i tallet. Og ser man så på udenlandske undersøgelser fordeler man udledningen med 5-7 % til fremstilling af byggematerialer og 6-8 % til selve byggeprocessen – hvilket svarer meget godt til angivelsen hos Bolius. Men i de udenlandske opgørelser inkluderer man hele anlægsbranchen – altså f.eks. veje, broer, havneanlæg, jernbanenet energiforsyning osv. og medtager desuden transport af materialerne.

Når det gælder dét tal, der bruges om bygningsmassen – altså vores daglige brug af de eksisterende boliger og erhvervsbygninger – angives udledningen nogle steder til omkring 20 % – andre steder til 23-25 %. Det tal har intet med selve byggebranchen at gøre, da det dækker vores energiforbrug til opvarmning, elektricitet osv. og vil fortætte, selv om vi stoppede alt byggeri i Danmark.

Lad os få et tal for fakta

Vi står altså i en situation, hvor flere og flere skriver, at byggeriet står for 30 % af udledningen, mens andre – i den modsatte ende af skalaen – mener, at byggeriet står for mindre end 7 %. Det er en voldsom forskel, der forvirrer billedet, og derfor bliver vi nødt til at have et uvildigt tal fra forskere eller statistikere, der opdeler udledningen på bygningsmasse, byggebranche, anlægsbranche, materialefremstilling og transport.

Som en af de væsentligste erhvervssektorer i Danmark skal vi løfte vores del af ansvaret. Men hvis vores og samfundets indsats skal have størst effekt, skal fakta være korrekte, når virksomheder og branchen øvrige aktører taler om klimapåvirkning.

Derfor er det vigtigt, at vi spidser blyanten og er præcise, når vi taler om byggeriets klimapåvirkning.

Relateret indhold