Dansk ejendomsudvikler vil prøve sig frem i svenske Hyllie

Det danske ejendomsudviklingsselskab Alfa Development vil med det bedste af dansk arkitektur skabe et nyt boligkompleks i svenske Hyllie inspireret af japansk byggeteknik.
Alfa Development har valgt at opføre 6.500 kvm boliger i Malmøforstaden Hyllie efter den japanske byggeteknik Shigushi, der samler flere dele i stærk struktur. Visualisering: C.F. Møller Architects Sweden
Alfa Development har valgt at opføre 6.500 kvm boliger i Malmøforstaden Hyllie efter den japanske byggeteknik Shigushi, der samler flere dele i stærk struktur. Visualisering: C.F. Møller Architects Sweden

Ikke langt fra København – lige ovre på den anden side af Øresund – har Malmø Kommune ambitioner om at skabe et modelprojekt for klimasmarte løsninger i Malmøforstaden Hyllie.

Nu har det danske ejendomsudviklingsselskab Alfa Development sikret sig retten til at opføre 6.500 kvm boliger, hvor man vil afprøve forskellige nye løsninger ifht. valg af materialer, CO2-belastning, social inklusion, respekt for natur og biodiversitet mv.

– Vi har foreslået et kvalitetsprojekt, der kombinerer det bedste af dansk arkitektur med stærk svensk byggefunktionalitet og i dette tilfælde med den ekstra finesse at hele byggeriet er inspireret af den japanske byggeteknik Shigushi*. Desuden har vi som altid et stort fokus på at integrere natur og biodiversitet i projektet, siger Andreea Kaiser, ejer og group CEO i Alfa Development.

*Shiguchi er det japanske navn for trækonstruktioner, hvor flere dele sammenføjes til en samlet stærk struktur med høj detaljerings- og håndværksmæssig kvalitet.

Dansk/svensk partnerskab

Projektet i Hyllie er en naturlig fortsættelse af Alfa Developments engagement i Malmø-området, hvor virksomheden har gennemført adskillige projekter i de seneste år. Blandt projekterne er tre byggerier på godt 20.000 kvm på havnen i Limhamn. Det seneste projekt, Karnaphuset, står netop nu klar til indflytning for 70 familier.

Læs også: C.F. Møllers trekantede vartegn i træ sejrer i Malmö

I forbindelse med Hyllie-projektet har Alfa Development indgået partnerskab med et team bestående af arkitekter fra C.F. Møller Architects i Malmö, landskabsarkitekter fra Plot Studio og bæredygtighedskonsulenter fra WSP og Sitowise. Derudover trækker projektet på in-house udviklingsekspertise hos Alfa Development. Projektet vil blive ledet af det lokale Alfa Development-team i Malmø.

Hyllie-projektet understøtter vores vækststrategi, lyder det fra ejer og Group CEO i Alfa Development, Andreea Kaiser.
Hyllie-projektet understøtter vores vækststrategi, lyder det fra ejer og Group CEO i Alfa Development, Andreea Kaiser.

Udover at bringe miljøfokus i spil som en del af planlægning, design og udførelse af selve byggeriet, er der også planer om at involvere studerende fra Lunds Tekniske Højskole i at bygge en legeplads af genbrugsmaterialer. Dertil er der planer om at involvere de mindre børn på de lokale skoler i et frøindsamlings- og beplantningsprojekt på området.

Målrettet middelklassen

Det nye projekt i Sverige er et vigtigt element i Alfa Developments vækststrategi, som målretter sig mod by- og boligudvikling i metropolregionerne omkring København og Aarhus i Danmark sammen med udviklingsaktiviteter i Storstockholm og Skåneregionen i Sverige.

Læs også: Vilde planer: Vil have endnu mere metro – også på tværs af Øresund

– Hyllie-projektet understøtter vores vækststrategi. Vi er på udkig efter projekter, hvor vi kan udfolde vores vision om at bygge boliger af høj kvalitet specielt målrettet mod middelklassen. Vi ønsker at skabe projekter, der kombinerer menneskers livskvalitet med respekt for miljø, natur og biodiversitet. Dette er grundelementerne i vores tilgang til by- og boligudvikling og matcher i dette tilfælde perfekt til Malmø Kommunes ambitioner, siger Andreea Kaiser.

Detailprojekteringen for Hyllie-projektet er planlagt til 2024, mens byggeriet forventes påbegyndt i 2025. Planen er, at lejlighederne står klar i 2027.

Relateret indhold