Den hurtige godkendelse betyder, at Cowi og Arkitema kan starte det nye år som én virksomhed.
– Det glæder mig meget, at vi allerede nu har fået den officielle godkendelse. Det betyder, at vi allerede fra begyndelsen af det nye år kan tilbyde kunderne integreret rådgivning. Det ser vi meget frem til, siger Lars-Peter Søbye, administrerende direktør i Cowi.
Cowi når med købet op på cirka 7250 medarbejdere, hvoraf Arkitema udgør cirka 550. Arkitema indgår i Cowi som en selvstændig forretningsenhed, beholder sit navn og forbliver på sine eksisterende domiciler.