Company House certificeret til gylden standard

PensionDanmark købte i december 2019 fjerde og sidste etape af Company House i Vallensbæk, der nu er DGNB bæredygtighedscertificeret i kategorien guld.
Company House er nu et "gyldent" byggeri Vallensbæk efter at have landet en bæredygtighedscertificering i DGNB-kategorien Guld. Pressefoto.
Company House er nu et "gyldent" byggeri Vallensbæk efter at have landet en bæredygtighedscertificering i DGNB-kategorien Guld. Pressefoto.

Vallensbæk Company House IV er blevet bæredygtighedscertificeret i kategorien DGNB Guld og dermed miljømæssigt på højde med PensionDanmarks andre nybyggerier, der alle certificeres for blandt andet at sikre et lavt klimaaftryk.

Ejendommen har blandt andet opnået høje karakterer for bæredygtighed i kraft af meget lave omkostninger til vedligehold og i bedømmelsen af ejendommens miljøpåvirkninger set over byggeriets samlede livscyklus.

– Bæredygtighedscertificeringen af Vallensbæk Company House IV illustrerer det store potentiale i bæredygtigt byggeri, når eksisterende ejendomme i dag står for omkring 40 procent af den samlede CO2-udledning. Bedre indeklima, sænket energiforbrug og lavere udgifter til vedligehold er en fordel for både lejeren, os som ejer og dermed også for vores medlemmer, der får et bedre afkast, siger Marius Møller, direktør i PensionDanmarks afdeling for ejendomme.

NCC PD har arbejdet med bæredygtighedstiltag i deres ejendomsprojekter siden 2006 og har i også i en årrække certificeret alle projekter efter DGNB på minimum guld-niveau.

– Vi ved, at det betyder meget for vores investorer, at vi leverer bæredygtigt byggeri. Det har været et element i beslutningen for de lejere, der allerede er flyttet ind, og vi er sikre på, at det også vil være et argument for de lejere, der flytter ind i de endnu ledige 3.000 kvadratmeter i ejendommen, siger Ole Faurby, der er administrerende direktør i NCC Property Development.

Vallensbæk Company House IV er fjerde og sidste kontorbyggeri i Delta Park.

Relateret indhold