Cirkelbroen åbner på lørdag

Nordeafonden overdrager den ny bro på Christianshavn til København.

Cirkelbroen over Christianshavns Kanal er færdig, og på lørdag vil det blive markeret med en festlig indvielse.

Broen vil gøre det lettere for københavnerne at cykle, gå eller løbe langs Inderhavnen og rundt i byen. Men den er også meget mere end en bro. Den er et kunstværk af Olafur Eliasson. Den er et nyt mødested og en ny udkigspost i havnen.

Jeg håber, folk vil bruge broen som et mødested – en offentlig plads. Som kontrast til den lange lige kaj vil Cirkelbroen nedsætte farten, vende blikretningerne, invitere til at man tager sig en pause.

Olafur Eliasson Kunstner

Se en lille film om broens etablering.

Interessen for Cirkelbroen og dens indvielse er stor og allerede nu har omkring 3.000 tilmeldt sig begivenheden på Facebook.

Ny offentlig plads

Kunstner Olafur Eliasson, der har tegnet broen, glæder sig også til, at Cirkelbroen bliver indviet:

– Jeg håber, folk vil bruge broen som et mødested – en offentlig plads. Som kontrast til den lange lige kaj vil Cirkelbroen nedsætte farten, vende blikretningerne, invitere til at man tager sig en pause. At tøve på sin vej er en kropslig tanke – og sådanne tanker er er der plads til i det københavnske byrum, siger han.

Ved indvielsen 22. august modtager Københavns overborgmester Frank Jensen broen på kommunens vegne:

– Havnen bliver endnu mere levende og attraktiv for københavnerne med Cirkelbroen, som binder byen bedre sammen og er et vartegn for hele området, siger overborgmester Frank Jensen.

Relateret indhold