Siden 2020 er der sendt 1,2 mia. kroner ud som tilskud til energiforbederinger af de danske hjem. Det er sket i fire tilskudsrunder og i alt 40.000 husstande har med den seneste runde her i september nydt godt af ordningen.
Bygningspuljen kan søges af boligejere til energiforbedring af helårsboliger, som nedbringer energiforbruget og omstiller varmeforsyningen til grønnere kilder.
Pengene fra Bygningspuljen går både til forbedring af boligerne, så de bruger mindre energi, men også til at skifte til varmepumper i de områder, hvor boligerne ikke kan tilsluttes fjernvarme.
Og spare energi kan boligejere gøre på flere måder; godt 31 % af tilsagnskronerne er gået til isolering, vinduer og ventilation – resten er gået til konvertering til varmepumper.
I alt er der givet tilsagn til konvertering til varmepumpe for lige over 800 mio. kroner eller næsten 70 % af de støttekroner, der er givet tilsagn til.
Bygningspuljen er resultatet af en politisk aftale, Energiaftalen 2018, og skal medvirke til at skabe besparelser i energiforbruget i helårsboliger. Fra 2020 til og med 2026 er der afsat cirka 2,5 milliarder kroner, der uddeles som tilskud fra puljen.
I sommeren 2021 var der politisk enighed om at justere bygningspuljen, så den nu målrettes boliger, der har energimærke E, F og G, og som derfor trænger mest til en energirenovering – dog vil alle fortsat have samme mulighed for at søge om tilskud til en varmepumpe.
Som en del af aftalen bliver tilskudssatserne nedjusteret, hvilket betyder, at flere kan få glæde af puljen.
Fra 2023 opsplittes Bygningspuljen i en varmepumpepulje og en energirenoveringspulje. Formålet er at reducere stop-go-effekter samt markant reducere sagsbehandlingstiden for varmepumpeansøgninger.
Tilskud fra bygningspuljen kan søges som privatperson, andelsboligforening, ejerforening i etageejendom, virksomhed, forening og selvejende institution.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';