Byggeriet har travlt, som aldrig før – for at kunne bidrage til den grønne omstilling

Den grønne omstilling er i fuld gang, så bygge- og installationsbranchens virksomheder skal op i gear, hvis de skal bevare deres forretning - det var det klare budskab på Fællesfondens konference om bæredygtighed i byggeriet den 23. februar.
Vicedirektør Lise Aaen Kobberholm fra Bolig og Planstyrelsen fortalte om klimakravet (LCA) som træder i kraft næste år.
Vicedirektør Lise Aaen Kobberholm fra Bolig og Planstyrelsen fortalte om klimakravet (LCA) som træder i kraft næste år.

Fællesfonden af 1961

  • Bygge- og installationsbranchen står overfor en række udfordringer frem mod 2030.
  • Grøn omstilling, mangel på arbejdskraft og digitalisering er bare nogle få eksempler på emner, der skubber til brancherne og kræver fælles fodslag og forståelse mellem lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationerne.
  • Derfor har Fællesfonden af 1961 igangsat et vidensdelingsprojekt kaldet VISION 2030, der samler fondens medlemmer til en fælles temarække, hvor fælles udfordringer bliver diskuteret og medlemmerne besøger pionerer i ind- og udland, der giver input til fremtidens byggeri.
  • Fællesfonden består af 3F, Dansk Metal, Malerforbundet, El-forbundet, Blik & Rør, BAT, DI Byggeri, Teqniq Arbejdsgiverne, Dansk Håndværk, Danske Malermestre, Entreprenørforeningen af 1946.

Det var et stort hold af eksperter, som var mødt for at fortælle Fællesfondens medlemmer, hvad de kan forvente sig på klimafronten de kommende år.

For mange års fodslæbende klimapolitik er blevet erstattet af klar handling på nationalt plan og EU niveau.

Således kunne vicedirektør Lise Aaen Kobberholm fra Bolig og Planstyrelsen berette, at klimakravet (LCA) i den frivillige bæredygtighedsklasse indføres i Bygningsreglementet fra 2023, mens resten af bæredygtighedsklassens otte elementer fortsætter i en testfase.

– Alt nybyggeri over 1000 m2 får et loft på 12 kg CO2 m2 per år, mens nybyggeri under 1.000 m2 skal indlevere LCA beregninger, fortalte vicedirektøren.

– Nu kan man jo sige, at der er rigtig meget nybyggeri under 1.000 m2, men de store byggerier står for godt halvdelen af alle kvadratmeter, der bliver bygget. Og over de kommende år skærper vi kravene til begge typer byggerier.

Fit for 55

Samme toner lød fra Niels Fuglsang, som sidder i Energi- og Industriudvalget i Europa Parlamentet for Socialdemokratiet. Han fortalte om EU’s planer om at nå 55 procent reduktion af CO2 i 2030 og negative udledninger fra 2050.

Planen er også kendt som Fit for 55, og er den mest omfattende plan EU har fremlagt siden indførslen af Det Indre Marked. 16 lovforslag er på bordet.

– EU vil hæve prisen på CO2, udvide kvotesystemerne til at omfatte transport og bygninger og indføre bindende krav til energieffektivitet i bygninger. Det betyder, at energimærkninger som G, F & E skal være en saga blot allerede fra 2027, hvor der ikke længere må være bygninger med energimærket G, sagde parlamentarikeren.

Bygherrer stiller flere krav

Hvor meget af EU-lovgivningen, der bliver indført, er stadig uklart, men i salen var stemningen klar: Den grønne omstilling er ikke længere noget, vi snakker om i en fjern fremtid. Den er på byggepladsen lige om lidt.

Men der er handling at spore hos både bygherrer og de udførende. Således kunne både Pensiondanmark og Københavns Ejendomme fortælle om arbejdet med bæredygtighed på flere projekter.

Ja, Pensiondanmark er gået så langt, at de nu også inviterer biologer med ind i byggeprocessen for at sikre biodiversiteten.

Ude i kommunerne er der også kommet godt gang i klimaplanlægningen. 96 ud af landets 98 kommuner har tilsluttet sig Realdanias program DK 2020, der giver kommunerne rådgivning og sparring til at udvikle ambitiøse klimahandlingsplaner, fortalte direktør i Realdania Jesper Nygård.

Bottom up tilgang

Installationsbranchen er også med på vognen. En af de helt store spillere GK Danmark har sat sig som mål at halvere deres CO2 forbrug indenfor 2030 og gøre deres portefølje klimaneutral inden 2035.

De bruger data til at overvåge de bygninger de drifter og registrerer løbende f.eks. vand – og energiforbrug og giver deres kunder et grønt tilbud, så kunderne kan vælge en mere bæredygtig løsning.

Omstillingen bliver især drevet af den unge generation, fortalte direktør i GK Danmark Jørgen L. Christensen:

– De unge brænder for den grønne omstilling. De vil gerne drive udviklingen fremad, de er meget mere motiverede end os gamle. Derfor har vi udnævnt flere af vores unge medarbejdere til at stå i spidsen for vores klimainitiativer. Vi tror på, at vi får mere innovation, hvis vi tager en bottom up tilgang til bæredygtighed.

Denne iagttagelse blev bakket op af Henrik Mielke adm. direktør i MT Højgaard Holding:

– De unge har rigtig meget at spille ind med. De har et engagement og en viden, som vi kan nyde godt af.

Dagen sluttede med en fælles paneldebat, hvor opfordringen til el-og installationsbranchen var klar: Virksomhederne skal dele deres viden som en open source, så alle kan blive klogere.

For vi har meget mere viden, end vi regner med, som Henrik Mielke sagde:

– Virksomhederne ved ikke, hvor meget de egentlig ved.

Relateret indhold