Byggeriet har brug for særlige ERP-systemer

Kim Bursøe er Senior Business Consultant hos IFS.
Kim Bursøe er Senior Business Consultant hos IFS.

Forretningsbetingelserne i byggebranchen har ændret sig markant i de senere år. Som byggevirksomhed skal man i dag kunne navigere i langt mere uforudsigeligt farvand end tidligere. Indtjeningen er under pres, konkurrencen er hårdere og kommer ofte fra nye kanter, og der er kamp om medarbejderne.

Derfor er det vigtigere end nogensinde før at kunne at agere fleksibelt, og at beslutninger træffes på baggrund af pålidelig forretningsindsigt. Det er let at sige og skrive i en PowerPoint præsentation, men det volder mange virksomheder problemer, fordi systemsiden halter bagefter. Agilitet og forretningsindsigt kræver overblik, men ofte har virksomhederne alt for mange forretningssystemer i spil, og mange steder er man stadig her i 2019 dybt afhængige af Excel til rapportering. Ingen af delene er befordrende for overblikket, tværtimod.

Denne udisciplinerede tilgang til IT gør det svært at få fuldt udbytte af digitale designværktøjer som BIM, og den bremser den vigtige transformation til datadrevet virksomhed. Transformationen er vigtig, fordi nøglen til at få fuld kontrol over virksomheden er, at alle processer og systemer er integrerede og drevet af data. Og det kræver et ERP-system.

Måske hører din virksomhed til dem, der allerede har et ERP-system, men hvis dets funktion er begrænset til at håndtere løn og personale, som det ofte er i byggebranchen, så er der et godt stykke vej endnu. Systemunderstøttet administration af økonomi og HR er ikke ERP. ERP – Enterprise Ressource Planning – dækker over den samlede styring af alle en virksomheds aktiviteter og ressourcer, fra projekter og materialer til underleverandører og lager.

I den forbindelse adskiller byggebranchen sig fra andre brancher på en lang række felter. Blandt andet projekternes størrelse, varighed, antallet af interessenter og meget mere. Derfor bør man vælge et ERP-system, der er tilpasset branchen og forankret omkring anlægshåndtering. Systemet bør desuden kunne håndtere nye arbejdsmetoder som modulbyggeri, digital styring af anlægsaktiverne gennem hele livscyklussen, BIM mv.

Når det rette ERP-system er på plads, kan transformationen indledes. Virksomheden kan blive mere konkurrencedygtig på pris, tilføje nye kompetencer og services i projektsalget som matcher eller overgår bygherres forventninger, blive mere agile – kort sagt lægge afstand til konkurrenterne på vigtige områder.

Men først og fremmest er det vigtigt få virksomhedens helt centrale platform – ERP-systemet – på plads. Alt for ofte hyres uvildige konsulenter ind i udvælgelsesprocessen, men byggebranchens særlige behov misforstås desværre tit – selv af eksperterne.

Relateret indhold