Glæde var i onsdags stor, da NEXT Rødovres afgangselever på tømrer- og snedkeruddannelse vendte tilbage til skolen som led i regeringens genåbningsplan af ungdomsuddannelserne i Danmark.
I første omgang har elever med et år tilbage af uddannelsen fået lov til at starte på skolerne igen efter flere ugers onlineundervisning hjemmefra.
Som køer tilbage på græs
Hyppig håndvask, to meters afstand mellem hinanden og forskudte pauser holdene imellem bliver den nye skolehverdag for eleverne, men det kunne ikke dæmpe deres begejstring over at være tilbage i værkstederne og i gang med det praktiske arbejde. Det kan uddannelsesleder Stephanie Halse skrive under på:
– Uden sammenligning i øvrigt, så har det været som at se de første køer komme på græs i foråret. Både vores elever og undervisere er nærmest overstadige over at være tilbage i værkstederne, fortæller Stephanie Halsen, som samtidig roser sine underviserne for deres effektivitet med den onlineundervisning, der i flere uger har været eneste mulighed for at undervise elever:
– Vores undervisere gik fra aldrig at have haft et Skypemøde til at undervise online på tre platforme på under syv arbejdsdage. Det betyder bl.a., at de elever, der vender tilbage i denne uge allerede har lavet tegninger til det, de skal arbejde med i værkstederne, og derfor kan være i gang med det samme. Det er stærkt gået, siger hun.
Også mureruddannelsen på NEXT er blandt andre genåbnet. Flere af NEXT erhvervsuddannelser vil i den kommende tid genåbne. Online-undervisningen kører videre for alle elever, som endnu ikke kan vende tilbage.