Om rapporten
- – Rapportens data omfatter både offentlige og professionelle private byggeprojekter.
- – Data omfatter ny-, til- og ombygninger, ind- og udvendige renoveringer samt anlægsarbejde.
- – Tallene dækker ikke privat personers byggeri af et nyt parcelhus eller en ny carport.
- – Totalsummen for et byggeprojekt registreres i statistikken i den måned, hvor byggeriet igangsættes.
- – Informationerne beror på ca. 100.000 researchinterviews fordelt på mere end 13.000 byggeprojekter.
I 2023 blev der igangsat byggeprojekter for 96 mia. kroner – et fald på 14 % sammenlignet med 2022.
Det viser rapporten ‘Trends for byggebranchen 2019-2023’, som udgives af Byggefakta – landets førende leverandør af information om offentlige og private bygge- og anlægsprojekter til den professionelle byggebranche.
Fordelt på regioner oplevede Hovedstaden det største procentvise fald for byggeri efter 2022 at have nået et rekordhøjt niveau med store projekter inden for erhvervsbyggeriet, særligt medico og infrastruktur.
Selvom året også bød på store infrastrukturprojekter med Lynetteholm Fase 2 som årets største infrastrukturprojekt, faldt aktiviteten ift. 2022.
Ligeledes er der blevet længere mellem erhvervsbyggerierne, som i 2023 dykkede til et rekordlavt niveau, mens boligbyggeriet, der oplevede en markant tilbagegang i 2022, faldt yderligere i 2023.
– Der er gennem de seneste år igangsat en række byggerier i milliardklassen i form af hospitaler, erhvervsbyggerier og ny infrastruktur, der fortsat er med til at holde aktiviteten oppe i byggebranchen. Men der er igangsat væsentligt færre nybyggerier i 2023, fortæller senioranalytiker Rasmus Schulian, Byggefakta.
– Det ses især i Region Hovedstaden, hvor boligerne udgør en stor andel. Her er projektmarkedet for nybyggeri mere end halveret fra 2019 til 2023, uddyber han.
Læs også: Konkursbølge slår rekord: “Værre end efter finanskrisen”
Ifølge rapporten viser samme tendens sig for byggeriet i Region Midtjylland, hvor projektmarkedet faldt 18 % fra 2022 til 2023.
Rasmus Schulian fortæller, at det hovedsageligt skyldes et fald i boligbyggeriet på 2,4 mia. kroner mellem de to år:
– Hovedgruppen Butik, kontor, lager, industri & transport faldt ligeledes fra 2022 til 2023, men generelt har denne hovedgruppe ligget på et højt niveau de seneste år med flere store projekter inden for lager/logistik og industri.
Sjælland ramt af Novo-effekten
Anderledes ser det ud for byggeriet i Region Sjælland, der i 2023 ramte et rekordhøjt niveau:
Fra at udgøre godt 10 % af projektmarkedet frem til 2023 tog Sjælland sidste år et tigerspring og udgør nu hele 20 % af projektmarkedet.
– Regionen er ramt af Novo-effekten med en omfattende udbygning af Novo Nordisks fabrikker i Kalundborg samt etableringen af Kalundborg Køleforsyning, der også har relation til Novo Nordisk. Derudover bidrager nye værksteder til DSB samt opførelsen af logistikbyggerier også til et rekordhøjt niveau for erhvervsbyggeriet, fortæller senioranalytikeren og tilføjer, at flere større projekter inden for fjernvarme- og gasledninger samt jernbaneanlæg samtidig medfører et rekordhøjt niveau for hovedgruppen Anlægsarbejder.
Boligprojekter ramt af renter og omkostninger
Rapporten tegner også et billede af et boligbyggeri, der har været på lidt af en rutsjebanetur de seneste 5 år – og som ender med at trække kraftigt ned i 2023 på tværs af alle regioner.
Her har den mest sårbare del af projektmarkedet været nybyggeri af boliger:
Siden oktober 2023 er boligprojekter for 2,5 mia. kroner blevet udskudt fra 2023 til 2024; samlet set er der blevet igangsat nye boliger for ca. 19 mia. kroner i 2023 mod ca. 33 mia. kroner i 2019; og både alment og privat nybyggeri er nærmest halveret i 2023.
Læs også: Byggeriet trækker importen til sig – og bruger flere leverandører
– Boligbyggeriet har reageret meget kraftigt på de stigende renter og byggeomkostninger i 2022, og som fortsat har været høje gennem hele 2023. Der er stadig mange boligprojekter i pipelinen, men de høje finansieringsomkostninger lægger en dæmper på realiseringen af projekterne, forklarer Rasmus Schulian.
Anlægsarbejder trodser de stigende omkostninger
Mens der har været tilbagegang for nybyggeri og især boligbyggeri i løbet af de seneste 5 år, er det gået den stik modsatte vej for Anlægsarbejder.
Fra et lavpunkt i 2019, hvor der blev igangsat projekter for 9 mia. kroner, er det kun gået én vej siden for hovedgruppen, der i 2023 rundede 20 mia. kroner målt på igangsatte projekter.
Rasmus Schulian fortæller, at Vejanlæg i hele perioden har ligget på et lavt niveau, mens man ventede på en politisk plan for motorvejene. Ventetiden er blevet brugt til andre infrastrukturprojekter, herunder igangsættelse af Femern Forbindelsen samt nedgravning af fjernvarmeledninger i et rekordhøjt tempo i 2023:
– I 2019 var mangel på kapacitet en af de absolut største udfordringer. Beskæftigelsen er fortsat høj i 2023, men det er primært inden for infrastruktur på energiområdet, at vi ser en mangel på både ingeniører og entreprenører. Trods stigende omkostninger bliver projekterne på dette område stadig gennemført.