Net Zero, Cradle to Cradle, Design for disassembly, EU Taksonomier, Doughnut-modellen, Nature based solutions, ESG, Grøn beton, Biogene materialer.
I takt med at bæredygtighedsdagsordenen har taget til, er antallet af nye begreber fulgt med. Men giver de nye begreber så rent faktisk mening og værdi, eller skaber de mere forvirring og ikke mindst muligheden for, at virksomheder greenwasher?
Det spørgsmål stillede programleder på Dansk Arkitektur Centers MorgenDAC, Anne Katrine Harders, deltagerne i debatten torsdag formiddag; Villads Andersen, der er journalist på Information, forfatter og tidl. taleskriver for Mette Frederiksen, og arkitekt, partner og global design director Signe Kongebro fra Henning Larsen.
Læs også: Building Green åbner: Kendt forsker frygter biodiversitetskrisen mere end klimakrisen
Første begreb på banko-pladen var “FNs verdensmål”:
– Det er en effektiv kampagne, som alle har tapet ind i. Men jo større paletten bliver, jo sværere bliver den at konkretisere. Den mindre kyniske vinkel er, at det har skabt en dagsorden, vurderede Villads Andersen.
– Spørgsmålet er, om målene er for frie til fortolkning. Det har sat en diskussion i gang, men det er svært at gøre operationelt, lød det fra Signe Kongebro, inden statsministerens tidligere taleskriver tilføjede:
– Jeg bliver lidt nervøs, når folk taler om, at det skal tilgås holistisk, for så får jeg fornemmelsen af, at det ikke bliver til noget. Det farlige er, at man kan sidde på en konference og sige det rigtige uden at efterleve det, for “det er for kompliceret, så vi kan ikke gå i gang endnu”. Så bliver det politisk.
Læs også: LCA-beregning skal være for alle – ikke kun eksperterne
Næste spørgsmålstegn blev sat om værdien af DGNB, og her mente Signe Kongebro, at begrebet af mange bliver brugt som benchmark og derved har til formål at samle byggeriet. Men om det havde gjort byggeriet mere bæredygtigt, tvivlede hun på:
– Generelt har certificeringsordninger en rolle at spille som tjekliste for, om man som virksomhed har gjort de rette øvelser. Men det driver ikke selve udviklingen og har derfor ikke betydning for omstillingen.
Læs også: DTU på Building Green: Bygger vi rent faktisk til 50 år?
Om LCA tog hun udgangspunkt i, at virksomheder lovligt kan greenwashe sig til EPD’er, og at lovgivningen derved halter voldsomt bagefter og overlader reguleringen til virksomhederne selv.
Journalisten fra Information mente dog ikke, at det udelukkende var dårligt for branchen:
– Man skal huske på, at Christiansborg kan én ting, og det er at lovgive. Så man skal spørge sig selv, om man er interesseret i det? Vil branchen gerne have f.eks. Enhedslisten og SF til at bestemme, hvordan man skal bygge?
Læs også: Nyt fyrtårn for regenerativt byggeri vil provokere de gængse dogmer
Afslutningsvis blev fokus rettet mod årets tema på Building Green “Det regenerative byggeri”.
Villads Andersen medgav, at de mange nye begreber kan bidrage til at fastholde dagsordenen, men ulempen er, at “der går bullshit-banko i den”:
– Byggeprojekter strækker sig ofte over flere år, og derfor kan et byggeri ende med at gå igennem talrige dagsordener og blive fanget i ideer og begreber, der flytter sig hurtigere, end det tager at bygge. Det risikerer at ende med tom snak.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';