Building Green og Stark gør det lettere at bygge bæredygtigt

Håndværkere vil gerne bygge mere bæredygtigt, men mange savner viden og rådgivning. Et nyt samarbejde mellem Stark og det grønne byggeevent Building Green skal nu afhjælpe det.
Fra Building Green København.
Fra Building Green København.

Om Building Green København 2021

  • – Building Green afholdes i Forum, Julius Thomsens Plads, 1, 1925 Frederiksberg C, den 3. og 4. november 2021
  • – Se programmet her.
  • – Læs mere her.
  • – Gratis registrering og tilmelding her.

Det nye samarbejde mellem den landsdækkende byggemarkedskæde Stark og den grønne byggeevent Building Green udspringer af et fælles ønske om at rykke hele byggebranchen i en mere grøn retning. De små og mellemstore håndværksvirksomheder står for den største andel af byggeriet i Danmark, og derfor har de en afgørende indflydelse på, hvor hurtigt byggeriet rykker i en bæredygtig retning.

Men ifølge Stark mangler mange af dem viden:

– Fra Starks årlige Bæredygtighedsundersøgelse ved vi, at mere end halvdelen af alle håndværkere ser positivt på at gøre byggeriet mere bæredygtigt. Hver tredje håndværker forventer også, at de kommer til at bygge mere bæredygtigt fremover. Men mange af dem savner viden og rådgivning, og det er præcis det, vi skal hjælpe dem med, udtaler Britta Korre Stenholt, adm. direktør i Stark Danmark.

Området 'Bæredygtighed i praksis' det vil gøre det nemt for SMV'er og håndværkere at få praktisk viden med hjem fra Building Green.
Området ‘Bæredygtighed i praksis’ det vil gøre det nemt for SMV’er og håndværkere at få praktisk viden med hjem fra Building Green.

Adgang til materialer, rådgivning og dokumentation

Direktøren fortæller, at det skal gøres lettere for håndværkere at bygge bæredygtigt ved at tilbyde dem et stort udvalg af bæredygtige materialer, kompetent rådgivning og let tilgængelig dokumentation. Og det behøver ikke at være svært:

– Allerede i dag handler det meget om at bruge de gode løsninger, der allerede findes. Gennem samarbejdet med Building Green kan vi forhåbentlig øge interessen for bæredygtigt byggeri blandt håndværkerne og fungere som bindeled mellem dem, der fremstiller byggematerialer, og dem, der udfører byggeriet, siger Britta Korre Stenholt.

Læs også: Genanvendeligt p-hus rejst i Roskilde

Til byggeeventet hedder området ‘Bæredygtighed i praksis’, og det vil gøre det nemt for SMV’er og håndværkere at få praktisk viden med hjem fra Building Green. Over de to dage byder området på rådgivning, viden fra områdets scene, gode eksempler og succeshistorier og ikke mindst mulighed for dialog og netværk mellem håndværkere, arkitekter og ingeniører.

Kompetent rådgivning skal være med til at gøre det lettere at bygge bæredygtigt.
Kompetent rådgivning skal være med til at gøre det lettere at bygge bæredygtigt.

At flytte byggeriet i en mere bæredygtig retning kræves, at hele værdikæden kommer med. Derfor har SMV’er også fået en større rolle på resten af programmet på Building Green, og på Main Stage kan de besøgende blandt andet høre en debat om hvordan SMV’er kan spille en grøn nøglerolle i byggebranchen.

Har ikke haft godt nok fat i SMV’erne

Building Green ser frem til samarbejdet med Stark og glæder sig til at invitere flere håndværkere indenfor:

– Med Building Green er det vores mål at samle hele branchen om vidensdeling og de vigtige diskussioner på tværs af værdikæden, men vi har ikke haft godt nok fat i SMV’erne, og det gør vi noget ved nu, siger Sarah Elhauge, administrerende direktør for Building Green.

Læs også: Building Green: Hollandsk stjernearkitekt vender tilbage

– Stark har fingeren på pulsen i forhold til SMV’er og håndværkerne, og sammen kan vi forhåbentlig rykke på den bæredygtige dagsorden. Vi gør ikke hele byggebranchen bæredygtig på to dage i Forum, men forhåbentlig kan vi skubbe branchen små skridt i en grønnere retning, så vi hele tiden rykker os lidt tættere på.

Området ‘Bæredygtighed i praksis’ kan opleves på Building Green København i Forum den 3.-4. november.

Relateret indhold