Bravida overtager firma i Skanderborg

Bravida Danmark A/S har indgået aftale om at overtage VVS-firmaet P. Hermansen.
Jørgen Hermansen (tv) og administrerende direktør i Bravida Danmark Johnny Hey.
Jørgen Hermansen (tv) og administrerende direktør i Bravida Danmark Johnny Hey.

I dag 2. juni har Bravida Danmark overtaget P. Hermansen. Samtlige medarbejdere fortsætter i deres nuværende roller med den hidtidige ejer Jørgen Hermansen som ansvarlig for aktiviteterne. Fusion og integration af virksomheden over i Bravida sker senere i 2018, hvilket i praksis betyder, at virksomheden indtil da forsætter på uændrede vilkår. Ligeledes forsætter virksomheden i en periode under sit nuværende navn.

P. Hermansen med hovedsæde i Skanderborg udfører VVS fag- og hovedentrepriser og løser også serviceopgaver. 33 montører udfører alle typer af VVS-arbejde, samt opgaver indenfor boligventilation, isolering og anlægsarbejder.

På entrepriseområdet beskæftiger P. Hermansen sig med fag- og hovedentrepriser, som omfatter store installations- og udskiftningsopgaver i forbindelse med nybyggeri og renovering. Virksomheden har gennem tiden opbygget stærke og mangeårige relationer til en række af regionens store kunder. Samtidig har virksomheden en attraktiv ordrebeholdning for de kommende år. På serviceområdet udfører P. Hermansen VVS-service og mindre installationer for både erhvervs- og privatkunder.

– P. Hermansen er en yderst veldrevet og veletableret VVS-virksomhed, som passer rigtig godt til Bravida. Virksomheden har et strategisk fokus på lønsomhed på de enkelte opgaver fremfor omsætning ? det er helt i tråd med den strategi, vi også følger i Bravida. Jeg er glad og stolt over, at det er lykkes os at komme til enighed med P. Hermansen, og jeg er sikker på, at aftalen bliver til stor gavn for begge parter, siger administrerende direktør i Bravida Danmark, Johnny Hey.

Relateret indhold