Det er ikke svært at forestille sig konsekvenserne, hvis betonen i et højhus ikke kan modstå en brand. Det er den type udfordringer, ingeniørerne i Niras’ safety-afdeling til daglig beskæftiger sig med og sørger for ikke bliver til virkelighed.
Men hvad nu hvis branchens standarder for, hvordan man regner på betons modstandsdygtighed over for brand, ikke er gode nok?
Det spørgsmål giver et nyt speciale fra DTU, som den nyklækkede bygningsingeniør Henrik Hindborg har skrevet i samarbejde med Niras, svaret på. Specialet, der blev bedømt til et 12-tal, har efterfølgende sikret Henrik et job i NIRAS.
Ingen standard ved brand
I specialet evaluerer Henrik, hvad de to forskellige beregningsmodeller, standardbrand og fuldt udviklet brandforløb, betyder i forskellige situationer. Og selvom en standardbrand – som navnet antyder – er en ensartet måde at teste bygningsdele for varmepåvirkning, er Henriks konklusion, at der absolut ikke er noget “standard” over en standardbrand.
– Selvom man designer en given bygningsdel til at modstå en standardbrand, kan man ende med mange forskellige sikkerhedsniveauer afhængig af bygningens øvrige udførelse, siger Henrik Hindborg.
Problematisk
Det er især bygningens isoleringsevne, der har betydning for resultatet. Jo bedre skille- og ydervægge isolerer, desto sværere har de bærende konstruktioner ved at komme af med varmen, og dermed øges risikoen for kollaps.
Henriks speciale viser, at det for eksempel kan være problematisk at dimensionere højtisolerede bygninger efter den to-timers standardbrand, der er normal praksis i byggeri lavere end 22 meter.
Dermed øges risikoen for, at bygningerne ikke kan klare to timers brand i takt med, at Bygningsreglementets krav til isolering og akustik frem mod 2020 stiger.
– Et for tidligt kollaps vil være problematisk for, at brandvæsenet kan foretage en forsvarlig indsats i bygningen, siger Henrik Hindborg.
Ukendt territorium
Henrik og hans kolleger er dog påpasselige med at male fanden på væggen. Begrebet standardbrand har eksisteret i et halvt århundrede og har vist sig at være effektivt til at beregne bygningers brandforhold. Udfordringen er nu at få indsnævret de områder, der kan være problematiske.
– Perspektivet for os er at vide, hvor en standardbrand ikke lever op til minimumskravene – og så tage højde for det. Vi ønsker ikke at fordyre byggeriet, men vi har brug for at kende sikkerhedsniveauet – også når vi bygger højere end de 22 meter, dagens standarder gælder indtil. Derefter er vi i ukendt territorium, og dermed bliver det ekstra vigtigt at forstå mekanismerne bag, siger Morten Valkvist, ekspertisechef i Niras.
