Boligjobordningens succes fortsætter

Cheføkonom Lars Magnus Christensen, SMVdanmark.
Cheføkonom Lars Magnus Christensen, SMVdanmark.

Skatteministeriet har netop offentliggjort tal for anvendelsen af boligjobordningen i 2019, og de viser en lille stigning til et samlet fradrag på i alt 2.921 millioner kroner i 2018.

Og det er intet mindre end en gevinst for samfundet. Boligjobordningens succes betyder nemlig mindre sort arbejde, da fradrag forudsætter, at man betaler ‘hvidt’ og modtager en faktura for de udførte ydelser.

Håndværkerfradraget, som ordningen også kaldes, er det vigtigste redskab, vi har til at bekæmpe sort arbejde. Derfor er det en succes, hvis så mange som muligt benytter sig af ordningen.

Ordningen bruges over hele landet

Hele 464.000 personer har i 2018 benyttet sig af håndværkerfradraget og det svarer til at ca. hver tiende skattepligtige enkeltperson har anvendt ordningen. Den højeste andel af brugere skal findes i regionerne vest for Storebælt med flest i Nordjylland, hvor 10,9 procent af fuldt skattepligtige enkeltpersoner har benyttet ordningen.

Det er glædeligt, at ordningen har så stor udbredelse i hele landet og særligt vestpå, hvilket er et opgør med fordommen om, at ordningen bare anvendes af folk i Whiskybæltet.

Fradraget bruges på grønne løsninger

Boligjobfradraget kan opdeles på seks fradragskategorier, og opgørelsen viser, at hovedparten – 51,5 procent – af fradragene anvendes til energibesparelser, næstmest – 23,6 procent – på grønne håndværksydelser, mens 14,5 procent bruges til rengøring eller vinduespudsning.

Det er tydeligt, at håndværkerfradraget baner vejen for energirenoveringer, så danske boliger bliver langt mere energieffektive, og fortsat er det tre fjerdedele af ordningen, som alene anvendes på grønne tiltag. Samtidig bliver en del af ordningen anvendt til hjælp i hjemmet, som blandt andet kan skabe lidt luft i hverdagen til børnefamilier.

Vil have udvidet ordningen

Begge dele er meget positive, da det bidrager til en bedre hverdag for mange danskere. Jeg ser dog gerne at ordningen føres tilbage i retning af den oprindelige ordning, hvor der ikke var begrænsninger på, hvilke opgaver omkring boligen, der kvalificerer sig til et fradrag.

Man skal huske på, at der er mange andre måder at opnå bæredygtige løsninger i hverdagen. Det kunne f.eks. være reparation af vaskemaskinen, i stedet for at den skiftes ud med en ny, eller andet tilsvarende. Vi kunne også godt se, at håndværksydelser generelt kunne komme med i ordningen igen. Så et højere beløb til ordningen og en udvidelse af positivlisten, hvor man ikke skelner mellem arbejde, der udføres ude og inde. Det vil sende endnu mere af det sorte arbejde i ‘hvidt’.

Relateret indhold