BMI Group lancerer ny kampagne

Tagspecialisten kæmper for at brage ind på det danske marked.
BMI skal være et tag-brand på højde med Icopal og Monier, som også er en del af koncernen. Det vil direktør Flemming Adolfsen nu gøre noget ved. Foto: BMI Group.
BMI skal være et tag-brand på højde med Icopal og Monier, som også er en del af koncernen. Det vil direktør Flemming Adolfsen nu gøre noget ved. Foto: BMI Group.

Det er to år siden, to tagbranche-brands, Icopal og Monier, gik sammen og blev til BMI Danmark.

Og om kort tid går virksomheden, der er en del af den globale sværvægter BMI Group, i luften med en kampagne og en række initiativer, der for alvor skal slå det nye navn fast i Danmark.

– Et tag i dag er meget mere end en klimaskærm. Det er en investering. Det ser vi eksempelvis med grønne tage, der kan bruges til opsamling af regnvand til genanvendelse, med hvide tage, der nedkøler bygningen, og ikke mindst med de aktive tage, der kan bruges til rekreative formål som boldbaner og hobbyhaver, siger Flemming Adolfsen, der er administrerende direktør i BMI Danmark.

BMI skal drive udviklingen

Kampagnen er døbt: “Nyt navn. Bygget på de stærkeste brands”. Og man går i luften med projektet sidst i maj sammen med informationsmøder og aktiviteter hos kunder i hele landet. Målet er at tage de første skridt til, at BMI bliver et ligeså stærkt brand som Icopal og Monier.

– Vi har nogle ejere, som ikke er bange for at gå forrest, og som tør tænke både 20 og 30 år ud i fremtiden. Vi skal kunne understøtte vores kunder i alt fra AI til robotteknologi og har tætte samarbejder med universiteter og virksomheder uden for tagindustrien for hele tiden at være på forkant med udviklingen. BMI er markedsleder, og det er en klar ambition, at det er os, der driver udviklingen inden for tagbranchen, slutter Flemming Adolfsen, som glæder sig til for alvor at komme i gang med at kommunikere til kunderne, hvad BMI står for. Man kan se mere om kampagnen HER.

Relateret indhold