Benspænd for innovation på facaden

BLOG: Indvendig isolering giver risiko for skimmel og råd, og det stjæler kvadratmeter og dagslys. Det er et stort problem i den ældre boligmasse i de større byer. Der er derimod meget, der taler for potentialerne i at isolere udvendigt.
Signe Kongebro er partner og leder af bæredygtighedsafdelingen hos Henning Larsen Architects.
Signe Kongebro er partner og leder af bæredygtighedsafdelingen hos Henning Larsen Architects.

Om Renovering på dagsordenen

  • Dagens Byggeri samarbejder med de 12 partnere bag “Renovering På Dagsordenen”. Jævnligt vil vi derfor bringe blogindlæg fra www.renoveringpaadagsordenen.dk og på den måde sætte fokus på den nødvendige diskussion om renovering af vores bygningsmasse.
  • De 12 partnere er:
  • – GI Grundejernes Investeringsfond
  • – Bygherreforeningen
  • – Realdania
  • – Dansk Byggeri
  • – NCC
  • – MT Højgaard
  • – Danske Ark
  • – COWI
  • – Konstruktørforeningen
  • – FRI Foreningen af Rådgivende Ingeniører
  • – Ingeniørforeningen IDA
  • – Akademisk Arkitektforening

I dag betragtes 25 cm efterisolering udvendigt ikke som en udvidelse af etagearealet i Bygningsreglementet. Isolerer man ud over den 25 cm, øges det bebyggede areal. Med andre ord skal man ikke betale ekstra skat for at efterisolere sin bolig, hvis man holder sig under grænsen.

Men de 25 cm begrænser også potentialet for at arbejde med innovation i facaden. Facaderenovering handler nemlig ikke kun om at efter at pakke vores bygninger ind i mineraluld. Hvis man for eksempel kunne lægge 100 cm til, vil facaden kunne bruges som innovationsagent til nye funktioner, ny teknik og nye klimaløsninger.

De 25 cm yderisolering er som afsæt ikke en dårlig idé. Det tillader, at man kan efterisolere uden at skulle tilkøbe byggeret og tilskynder til at efterisolere udvendigt. Det er byggeteknisk set der mest forsvarlige. Overskrider man de 25 cm skal man imidlertid omregne sin BBR og samtidig omregne bebyggelsesprocenten, hvilket hurtigt kan blive en kompliceret affære, hvis man bor i byen. Byggereglementet tager godt og grundigt lysten fra enhver, der vil udfordre, hvad en facaderenovering kan.

Det er ellers god grund til at gentænke eksisterende facader. I stedet for at kun at fokusere på isoleringsevne, kunne facaden løfte innovationen i byggeriet. Hvis vi gav facaden bedre funktionalitet, med franske altaner, regnvandsopsamling eller energiproduktion, og direkte adgang gennem integrerede teknikskakter til ventilation, regnvand, fibernet etc. i facaden, så ville man kunne fremtidssikre beboernes behov og undgå at plastre bygningerne til med kabler og rør. En anden mulighed er dobbeltfacadeløsninger, hvor man giver bygningen en ny klimaskærm og udnytter mellemrummet til at skabe en klimabuffer.

Mange af løsningerne ville potentielt også skabe et incitamentet til at fremskynde vedligehold, da brugerne vil få betydelige fordele – uanset om de er ejere, andelshavere eller lejere. Integreres isoleringsevne, indeklima, fremtidssikret teknik og funktionel merværdi i nye facadeløsninger, forlænger vi bygningernes levetid. Konstruerer vi samtidig fleksible og demonterbare facadeløsninger, kan vi tage højde for fremtidige forhold, som vi ikke kender endnu.

Vi skal udfordre de nuværende begrænsninger i Bygningsreglementet og sætte flere af renoveringens potentialer fri med det formål at fremme byggeriet, arkitekturen og i sidste ende samfundet.

Se flere blogindlæg her.

Relateret indhold