Konkurrencen om transformation og revitalisering af PFAs markante hovedsæde, Marina Park, i Københavns Nordhavn er nu afgjort – med Årstiderne Arkitekter som vindere.
Årstiderne Arkitekter er stolte over at have vundet konkurrencen, og ser frem til at bidrage til at integrere Marina Park i det pulserende urbane miljø i det nye Nordhavns; en bydel, der er i fuld gang med at udvikle sig til et af Københavns mest attraktive kvarterer. Det skriver arkitektvirksomheden i en pressemeddelelse.
Med udgangspunkt i konkurrencens vinderforslag er Årstiderne Arkitekter nu sammen med PFA og Sweco i gang med at definere programmet og den videre proces for opgaven. Med afsæt i Marina Parks karakterfulde arkitektoniske aftryk, er visionen at nyfortolke PFAs domicil som en moderne, urban og levende arbejdsplads.