Arkitema valgt til diabetescenter i Odense

Arkitema Architects er sammen med underrådgiver Brix & Kamp, blevet udpeget som Bygherrerådgiver i forbindelse med etableringen af det kommende Steno Diabetes Center i Odense.
Steno Diabetes Center Odense bliver en del af det nye OUH. Kilde: Region Syddanmark.
Steno Diabetes Center Odense bliver en del af det nye OUH. Kilde: Region Syddanmark.

I 2017 godkendte Novo Nordisk Fonden en ansøgning om midler til finansiering af et diabetes center i Region Syddanmark. Dermed blev der bevilget 1,4 mia. kroner til etablering og opstart af det kommende Steno Diabetes Center Odense.

Centret bliver centrum for forskning og behandling af diabetes i regionen, og det skal hjælpe med at bremse den negativ udvikling i antallet af diabetes 2 patienter, der er på landsplan.

Det skriver Arkitema i en pressemeddelelse.

Lige nu er etableringen af diabetescentre i gang i alle landets regioner og i Odense vil centret blive placeret i forbindelse med Nyt OUH, det kommende sygehus i den fynske hovedstad.

Som bygherrerådgiver vil Arkitema bistå Region Syddanmark i hele processen fra opstart til de første patienter kommer til centeret i 2022.

– Vi er glade og stolte over, at blive valgt som bygherrerådgiver i et projekt som Steno Diabetes Center i Odense er. Vi ser frem til, i tæt samarbejde med Region Syddanmark, at understøtte visionen om, at skabe en bygning som understøtter hele regionen. Et center hvor diabetesbehandling og forebyggelse sker på højeste internationale niveau, fortæller forretningsområdechef i Arkitema Bygherrerådgivning, Anders Lomholt.

Hos Region Syddanmark ser man frem til at få et vigtigt center til regionen, der kan være med til at sikre en høj kvalitet i behandlingen.

Steno Diabetes Center Odense bliver integreret i Nyt OUH. Grundarealet, til bygning, udearealer og infrastruktur, udgør cirka 12.000 kvadratmeter og er placeret i den sydøstlige kvadrant inden for Hospitalsringen på Nyt OUH.

Relateret indhold