AB18 og ABR18 i høring: Fokus på konflikthåndtering og implementering af voldgiftspraksis

Efter tre års forhandlinger mellem byggeriets repræsentanter har AB-udvalget den 2. februar 2018 sendt sit forslag til AB18 og ABR18 i høring. Dokumenterne søger at give byggeriets parter flere og bedre redskaber til at håndtere fremtidens byggerier. Denne artikel behandler ikke samtlige forslag til ændringerne i AB-dokumenterne, men fremhæver eksempler på de væsentligste nye bestemmelser.

Den 22. september 2014 blev AB-udvalget nedsat for at revidere AB-dokumenterne – det juridiske fundament for byggerier og anlægsarbejder i Danmark. Formålet med revisionen af AB-dokumenterne AB92, ABT93 og ABR89 er at skabe et tidssvarende og internationalt genkendeligt aftalegrundlag, der tager højde for udviklingen indenfor det tekniske område, konfliktløsning og kompetencefordeling i bygge- og anlægsbranchen. Med andre ord er tiden løbet fra de gældende AB-dokumenter, der har mere end 25 år på bagen.

De endelige versioner af dokumenterne forventes først udgivet senere på året, men høringsudkastene giver et godt fingerpeg om, hvilke ændringer i retsgrundlaget byggebranchens parter må forberede sig på.

Overordnet set medfører de nye AB-dokumenter, at byggeriets parter bliver pålagt oplysningsforpligtelser og fælles planlægningsforløb i højere grad end tidligere. Eksempelvis forpligtes bygherre, rådgiver og entreprenør til at foretage en projektgennemgang forud for opstarten af byggeriet for at afdække uklarheder og uhensigtsmæssigheder i projektmaterialet efter det nye forslag til AB18 § 19.

Herudover implementeres blandt andet visse dele af praksis og voldgiftspraksis, og der introduceres en trappe for håndtering af konflikter.

Nedenfor eksempler på de væsentligste ændringer i AB18 i forhold til AB92.

Entreprenørprojektering og digital projektering

AB18-dokumentet præsenterer som noget nyt bestemmelser om entreprenørprojektering.

Entreprenørprojektering er et kendt fænomen i byggebranchen, men AB92 indeholder ingen regulering heraf. AB-udvalget har været opmærksom på behovet for også at opdatere AB18-dokumentet på dette punkt.

Det fremgår af AB18, at entreprenøren kun skal udføre projektering, hvis dette er aftalt mellem entreprenøren og bygherren. Hvis det aftales, at entreprenøren skal projektere, skal bygherren udpege en projekteringsleder. Projekteringslederen – og dermed bygherren – har ansvaret for koordineringen af det samlede projekt og fastlæggelse af grænseflader.

Selvom hovedprincipperne i de foreslåede bestemmelser om entreprenørprojektering går ud på, at entreprenøren kun skal projektere, hvis det er aftalt, skal entreprenører dog være opmærksom på, at en beskrivelse af arbejdet ved angivelse af funktionskrav anses for en aftale om, at entreprenøren skal udføre den nødvendige projektering.

Digital projektering ved brug af eksempelvis BIM-modeller bliver mere og mere udbredt. Det er derfor oplagt, at AB-udvalget har benyttet lejligheden til at regulere brugen af digitale bygningsmodeller i AB18 §16.

AB-udvalget har dog samtidig foreslået, at den konkrete anvendelse af digitale bygningsmodeller i forbindelse med projekteringen og udførelsen af et byggeri skal fastsættes i udbudsmaterialet. Men udvalget har bevidst været tilbageholdende med en nærmere regulering af dette område, da det ifølge udvalget bedst udvikles gennem aftalepraksis. Byggeriets parter har således fortsat en stor grad af frihed til at fastsætte regler om digital projektering for de enkelte byggerier.

Undgå ekstraregninger som følge af projektmangler

Mange bygherrer vil kunne nikke genkendende til ekstraudgifter på byggerierne på grund af projektmangler. Når der er mangler i rådgivernes projektmateriale, medfører det typisk, at bygherren må bede sin entreprenør om at udføre det manglende arbejde som et ekstraarbejde. Entreprenøren kan naturligvis kræve ekstraarbejdet betalt udover entreprisesummen, hvilket medfører en ekstraregning for bygherren.

Det har efter voldgiftspraksis været svært for bygherren at sende regningen videre til sin tekniske rådgiver. Det er typisk fordi bygherren ikke kan løfte bevisbyrden for, at han har lidt et økonomisk tab.

Denne problemstilling har AB-udvalget søgt at løse ved at foreslå en ny regel i ABR18, hvorefter de tekniske rådgivere i tilfælde af projektmangler skal betale bygherren en konventionalbod på fem procent af bygherrens tilkøb af ekstraarbejder.

Bygherrer har med denne nyskabelse fået en markant bedre mulighed for at vælte nogle af deres ekstraudgifter over på de tekniske rådgivere som følge af projektmangler. Såfremt bygherrens økonomiske tab har været højere end de fem procent, har bygherren dog fortsat den mulighed at fremsætte et erstatningskrav over for de tekniske rådgivere – i sådanne tilfælde skal bygherren løfte bevisbyrden for sit økonomiske tab.

Implementering af voldgiftspraksis om dagbøder

En række af bestemmelserne i AB18 er udtryk for en nedfældelse og sammenskrivning af praksis, herunder voldgiftspraksis. Det er således ikke overraskende, at AB-udvalget også har valgt at skrive direkte i AB18, hvad der skal til for, at bygherren kan opkræve dagbøder.

Denne fremgangsmåde bifaldes, selvom det erfaringsmæssigt typisk ikke er bygherrens manglende viden om betingelserne for opkrævning af dagbøder, der er årsag til, at bygherren i visse situationer mister retten til at opkræve sit fulde dagbodskrav. Årsagen ofte skal findes et andet sted.

Hvis den foreslåede bestemmelse finder vej til den endelige version af AB18, bliver det derfor interessant at se, om bestemmelsen medvirker til en korrekt håndtering af dagbodskravet.

Bestemmelsen, der refereres til ovenfor, findes i AB18 § 40, stk. 2.

Voldgiftspraksis om dagbøder for overskridelse af mellemterminer er også blevet implementeret i AB18. Nu fremgår det udtrykkeligt, at der kun kan kræves dagbøder for overskridelse af mellemterminer, hvis mellemterminen er fastsat for at sikre færdiggørelse af en for byggeriet afgørende aktivitet. Hvordan dette skal fortolkes er fortsat overladt til voldgiftspraksis.

Nyt konfliktløsningssystem og ‘hurtige afgørelser’

Det er tydeligt, at hurtigere og billigere løsninger af tvister har været et helt centralt fokuspunkt i AB-udvalgets arbejde.

Det er mundet ud i et nyt konfliktløsningssystem, hvor konflikter som udgangspunkt skal søges løst via en konfliktløsningstrappe.

En konflikt skal først forsøges løst mellem byggesagens parter ved forhandling – indledningsvist mellem parternes projektledere, og hvis dette ikke lader sig gøre, ved involvering af parternes respektive ledelsesrepræsentanter, inden næste konfliktløsningsværktøj kan anvendes.

Byggeriets parter benytter sig allerede af denne procedure. Det er nemlig erfaringen, at byggeriets parter altid selv søger at løse konflikterne – og i mange tilfælde over en længere periode – inden uoverensstemmelserne bliver forelagt en advokat eller udvikler sig til en voldgiftssag.

Hvis parterne ikke på egen hånd lykkes med at løse den opståede konflikt, kan konflikten efter begæring fra blot én af byggesagens parter sendes videre til mediation eller mægling. Der kan ikke anlægges voldgiftssag om konflikten, mens mediation eller mægling verserer. Mediation og mægling kan dog ikke iværksættes, hvis én af parterne ønsker tvisten afgjort som hurtig afgørelse.

Det synes umiddelbart uhensigtsmæssigt og fordyrende, at tvinge parterne til at gennemføre en mediationsproces før en voldgiftssag kan iværksættes, når mediation alene ønskes gennemført af én part. Herudover er langt fra alle tvister inden for bygge- og anlægsbranchen egnet til mediation. Endelig er virkeligheden den, at parterne på dette tidspunkt typisk er repræsenteret af advokater, som indgående kender byggesagen og tvisten mellem parterne, og som allerede har forsøgt at mægle mellem parterne ved forligsforhandlinger. Det er nemlig en del af hverdagen for advokater, der beskæftiger sig inden for bygge- og anlægsbranchen, at afslutte uoverensstemmelser mellem parterne i mindelighed. Erfaringsmæssigt afsluttes langt flere konflikter mellem byggeriets aktører ved forlig end voldgift.

Som noget helt nyt introduceres en opmandsfunktion kaldet ‘hurtig afgørelse’ i AB18. AB-udvalget er blevet inspireret af mulighederne i England og Norge for at bruge ‘adjudication’ henholdsvis ‘oppmann’ i byggesager, der har til formål hurtigt og løbende at få løst konflikter.

Hurtige afgørelser har bindende virkning for parterne, medmindre en af parterne inden for otte uger indbringer afgørelsen for en voldgiftsret. Der er i AB18 lagt op til en hurtig forberedelse af sagen, så der kan træffes en hurtig afgørelse. Det er derfor også fornuftigt og nødvendigt, at parterne gives adgang til at indbringe afgørelsen for en voldgiftsret for en mere grundig behandling af tvisten.

Hvornår forventes de nye AB-dokumenter at kunne bruges fra?

AB18 og ABR18 er i høring frem til den 12. marts 2018.

AB-udvalget afgiver herefter i maj 2018 sin betænkning til alle dokumenter i AB-systemet og bemærkninger til bestemmelserne.

Ved denne lejlighed offentliggøres, udover de endelige versioner af AB18 og ABR18, også ABT18 (Almindelige Betingelser for Totalentreprise). Derudover har AB-udvalget valgt at udarbejde forskellige tilvalgsbestemmelser, som samles i fire forskellige appendikser; appendiks om projektudvikling, appendiks om projektoptimering, appendiks om driftskrav samt appendiks om incitamentsbestemmelser. Disse fire appendikser foreligger ikke på nuværende tidspunkt.

AB-dokumenterne forventes at blive godkendt senere i 2018 med henblik på, at de nye dokumenter kan tages i brug af byggeriets parter fra den 1. januar 2019.

For yderligere oplysninger om de nye AB-dokumenter henvises til advokat Pedram Moghaddam, Lundgrens Advokatpartnerselskab.

I løbet af 2018 opstarter advokat Pedram Moghaddam i samarbejde med JUC og to af medlemmerne i AB-udvalget en ny certificeringsuddannelse inden for entrepriseret med udgangspunkt i de nye AB-dokumenter.