7 projekter skal styrke renoveringsindsatsen

Korrekt brug og mere viden om byggematerialer, fremme af bæredygtige byggeprocesser og flere kvinder i byggeriet - det er nogle blandt de syv udviklingsprojekter, som nu støttes af Grundejernes Investeringsfond.
Pressefoto.
Pressefoto.

Endnu en række udviklingsprojekter har opnået økonomisk støtte fra Grundejerens Investeringsfond (GI). Projekter. De støttes, fordi de hver især kan medvirke til at bedre kvaliteten af det byggede miljø – eller på anden måde bidrage positivt til udviklingen af byggebranchen.

Fire gange om året udvælger GI en række projekter, som støttes. Denne gang er der syv projekter som tilsammen har fået 5 mio. kroner:

Flere kvinder i byggebranchen – Boss Ladies Vol. 2

Boss Ladies har haft stor mediesucces med at sætte lys på flere kvinder i byggeriet. Nu kommer en række nye initiativer.

Værkstedscamps hos udvalgte erhvervsskoler skal gøre håndværk mere håndgribeligt for skolepiger. Rammevilkår for optag, trivsel og fastholdelse på erhvervsuddannelserne skal styrkes og i brancherne håber Boss Ladies vol. 2 at kunne øge andelen af piger. De vil også arbejde på diversitetsudvikling.

Den intensiverende udvikling målretter sig 60 ledere og 30 udvalgte kulturbærende medarbejdere på uddannelserne, som skal føre til at 622 medarbejdere og op mod 2.100 elever vil opleve et signifikant løft i deres trivsel.

Netværksgrupper blandt ledelseslag på udvalgte erhvervsskoler skal skabe en førsteforandring på skolerne og etablere en grundviden om køn og diversitet. Over tre år deltager minimum 175 erhvervsskoleledere fra mellemledelse og direktion.

Via stærke samarbejdskonstellationer med arbejdsmarkedets parter, virksomheder samt politikere og administrationer på nationalt, regionalt og lokalt niveau etableres et partnerskab mellem bygge-, anlæg- og installationsbranchens mest toneangivende virksomheder – gennem såkaldte Virksomhedsambassadører, som udmærker sig ved, at de går forrest i at sætte diversitet på dagsordenen i brancherne.

Opgradering af “UddannelsesGuiden”, så den tilvejebringer en værdifuld præsentation af erhvervsskolernes byggefag.

GI støtter diverse modtagere med 1 mio. kroner.

Bygherrer skaber lærepladser – Bygherreforeningen

Flere unge skal have adgang til lærepladser i forbindelse med de kommende års grønne bygge- og renoveringsprojekter. Det skal ske ved fire hovedindsatser. I samarbejder med bygherrer på landsplan skal der åbnes for flere lærlinge på de enkelte bygherrers byggerier. Sparring med entreprenører om rekruttering og fastholdelse af lærlinge. Tiltrækning af unge til karriere i byggebranchen og formidling og implementering af projektets redskaber og metoder til hele byggebranchen.

GI støtter med 778.734 kroner.

Den bæredygtige byggeproces – Værdibyg

Byggeriets aktører og virksomheder skal bringes i stand til at bygge mere bæredygtigt ved at styrke de processer og det samspil, der er nødvendigt for at udføre bæredygtigt byggeri.

Det gøres ved at afdække og udvikle viden og anbefalinger formidlet ved en serie vejledninger

GI har støttet med 1 mio. kroner.

Bruger håndværkerne den tilgængelige viden om byggeri? – DTU Byg

Det skal nu undersøges af DTU Byg. Man ved at der findes en masse viden fra forskningsinstitutter, videncentre etc. som er gratis tilgængelig. Derudover findes der betalingsprodukter.

Men ingen ved i hvilket omfang byggeriets professionelle praktikere anvender de byggetekniske formidlingsprodukter. Man ved heller ikke hvordan byggeriets professionelle praktikere ser på formidlingsprodukterne.

Svar på disse spørgsmål kan give mulighed for at byggeriets videninstitutioner kan tilrettelægge formidlingsindsatser bedre.

GI støtter med 625.000 kroner.

Materialeguide til traditionelle materialer – Historiske Huse

En praktisk materialeguide med en udbygget eksempelsamling til anvendelse, når et fredet eller bevaringsværdigt hus skal bevares for eftertiden. Bogen kan bruges ved vedligeholdelse, istandsættelse og ombygning af den eksisterende historiske bygningsmasse.

Bogen vil henvende sig til ejere, håndværkere, materialeleverandører, rådgivere, ejendomsadministratorer osv.

GI støtter med 200.000 kroner.

Murede facaders visuelle udfaldskrav – Teknologisk Institut

Tvister om murværkets udseende er hyppige og kostbare. Der er behov for en metode og “et værktøj”, som parterne kan anvende til forventnings-afstemning af murværkets endelige udtryk.

Det kommer nu, hvor en bred kreds af murerfagets parter – materialeproducenter, rådgivere og udførende deltager i udviklingen af værktøjet, som bliver en visuel publikation med en klassificering af blankt murværk med visuelle udfaldskrav.

GI støtter med 250.000 kroner.

Membran-Erfa videreudvikling –

Membran-erfa.dk informerer om korrekt brug af membraner i byggeri. Et nyt projekt skal udvikle indholdet og øge interessen for hjemmesiden.

GI har støtter BygErfa med 475.440 kroner.

Relateret indhold