Stefan Wallmann har de seneste fem år været adm. direktør for Rambøll i Tyskland og havde inden andre ledende stillinger med særligt fokus på det globale transportmarked.
I sin nye stilling som adm. direktør for Transport i Rambøll Gruppen får han det ledende ansvar for koncernens tredjestørste forretningsenhed, der står for 19 % af Rambøll Gruppens samlede omsætning.
Læs også: Rambøll runder for første gang 1 milliard i primær drift
– Rambøll arbejder aktivt for at accelerere en bæredygtig forandring og facilitere den globale omstilling til mere bæredygtig transport. Som førende inden for løsninger med et lavere klimaaftryk til transportsektoren tilbyder Rambøll skræddersyede løsninger, der bringer transportsektoren ind i det 21. århundrede. Vores team af eksperter samarbejder med både private og offentlige kunder for at hjælpe dem med at nå deres bæredygtighedsmål, fra projekter inden for forbedring af jernbanenetværk til dekarbonisering af skibsfart og smarte transportkoncepter til bæredygtige byer og samfund, der er gode at leve i, siger Stefan Wallmann.
Koncerndirektør i Rambøll, Peter Heymann Andersen, siger:
– Stefan er en erfaren leder, der har stor international erfaring fra transportsektoren og en stærk forståelse for at drive store transportprojekter globalt. Dette sammen med hans erfaring med jernbaneprojekter og indgående kendskab til især det tyske marked, hvor jernbaner er et stort investeringsområde, gør Stefan til den rette person til at lede vores forretningsenhed for Transport, siger Peter Heymann Andersen og tilføjer:
Læs også: “Verdensklasse” – CCS-ekspert er Årets Unge FRI-rådgiver
– Dekarboniseringen af transportsektoren er en presserende nødvendighed for at sikre en bæredygtig fremtid og nå vores globale klimamål. Udfordringen er stor, men muligheden for at gøre en meningsfuld forskel er endnu større.