Det er ikke kun opførelsen af nye bygninger, der belaster miljø og klima, men også driften. Derfor foreslår Nordisk Miljømærkning, at man i fremtiden også skal kunne certificere bygningsdrift med Svanemærket, der er det officielle nordiske miljømærke.
Og miljø- og klimapotentiale i at optimere og effektivere driften af bygninger er enormt, fortæller Heidi Bugge, kriteriechef i Miljømærkning Danmark:
– Markedet har efterspurgt muligheden for at kunne svanemærke bygningsdrift. Det har vi bl.a. oplevet fra flere bygherrer, der står bag svanemærket nybyggeri – for de ved godt, at en sund og ressourceeffektiv drift er vigtig for at bevare værdien af de bygninger, de netop har fået opført, siger hun.
Læs også: 5-dobling af svanemærkede byggerier på 5 år
Kravene omfatter både den daglige drift og den løbende vedligeholdelse af bygninger og er opdelt i otte hovedområder: Management, Energi, Klimaforandringer, Indeklima, Vand, Genanvendelse, genbrug og affaldshåndtering, Udemiljø og biodiversitet samt Servicer og produkter.
Økonomisk og miljømæssigt fornuftigt
I flere år har både nybyggeri og bygningsrenovering fået tildelt Svanemærket, og formålet med også at inkludere ejendomsdrift er bl.a. at passe godt på den del af bygningsmassen, der allerede er optimeret og har en høj kvalitet, men også at forbedre en del af den eksisterende bygningsmasse gennem vedligeholdelse og optimeret drift:
– På den måde kan vi løfte bygningsmassen til et mere energieffektivt niveau samt sikre at driften udføres optimalt ift. ressourceforbrug. Det er der både økonomisk og miljømæssig fornuft i, siger Heidi Bugge.
Læs også: Svanemærket overlever EU-forslag – “afgørende for grøn omstilling”
Hun tilføjer, at der er lagt op til, at det både skal være muligt at certificere drift af beboelsesejendomme, kontorejendomme samt institutionsejendomme som f.eks. skoler og daginstitutioner.
Relevant ift. EU-taksonomien
Et af hovedområderne i det nye forslag er indeklima, og her lægges op til, at man skal kontrollere den eksisterende bygning for bl.a. skimmelsvamp og PCB – og at de materialer, som man bringer ind i bygningen ifm. vedligeholdelse, f.eks. skal leve op til skrappe kemikaliekrav.
Desuden er der fokus på energi og vand, hvor kravene skal være med til at begrænse forbruget af ressourcer. Der er bl.a. fokus på at sikre en løbende forbedring af det enkelte byggeris energiperformance.
Læs også: Svanemærket strammer kravene – og certificerer nu også kontorbyggeri
– Når vi taler ejendomsdrift, spiller klimaforandringer også en væsentlig rolle, og her er Svanemærkets krav relevante ift. EU-taksonomien. Svanemærket stiller krav om, at potentielle risici skal identificeres og analyseres, og om der skal træffes foranstaltninger for både at tilpasse sig klimaforandringerne og afbøde dem, siger Heidi Bugge og tilføjer:
– På den måde er Svanemærket tænkt som et godt redskab for f.eks. investeringsfonde, der oplever øget krav om bæredygtighedsrapportering på deres ejendomsportefølje og drift af de enkelte ejendomme.
Svanemærkets forslag til kriterier for bygningsdrift er i høring frem til den 5. juni og forventes at blive lanceret i slutningen 2024.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';