82 medarbejdere i teknikvirksomhederne Enco VVS Service og Enco VVS & Sprinkler skifter arbejdsgiver, når virksomhederne pr. 1. maj overgår til Kemp & Lauritzen, der har købt de to virksomheder. De holder i dag til på Erhvervsvej i Glostrup sammen med Enco Ejendomme og Enco El Entreprise, der ikke er en del af handlen.
Med købet tilegner Kemp & Lauritzen, der allerede er i fuld gang med at flyttet sig i en markant mere bæredygtig og digital retning, sig et helt nyt forretningsområde med installation og service af fjernvarmeunits.
Læs også: 3.300 kvm hus til havvandsvarmepumpe kan skilles ad efter behov
– Købet styrker især vores forretning inden for sprinkler- og VVS-service i Storkøbenhavn, og bidrager også til vores entrepriseforretning på Sjælland, siger Thomas Gjørup, der er direktør for Teknikhuse i Kemp & Lauritzen, der leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl.
Han tilføjer:
– Derudover bringer opkøbet et helt nyt forretningsområde ind i Kemp & Lauritzen med konvertering til fjernvarme for Forsyningsselskaberne. Et forretningsområde, der er i kraftig vækst i takt med den grønne omstilling, og som derfor passer rigtig godt til os i Kemp & Lauritzen, siger Thomas Gjørup.
– Vi har gennemgået en udvikling, der betyder, at tilbuddet til vores kunder, har flyttet sig i en markant mere bæredygtig og digital retning. Med vores nye brand ønsker vi at gøre det endnu mere tydeligt, at vi er en virksomhed, der gør en reel forskel,
Læs også: To giganter indgår aftale: Godt nyt for fremtidens ladeinfrastruktur
Blive en del af en stærk kultur
Jørn Kristoffersen, der er adm. direktør, medindehaver og sælger af aktiviteterne i de to Enco-virksomheder, siger:
– Vi har valgt at sælge vores aktiviteter til Kemp & Lauritzen, fordi vi mener, at vores medarbejdere og kunder vil blive en del af en stærk kultur, med et højt fagligt niveau, hos Kemp & Lauritzen. Og det er helt afgørende for os.