Skal stå færdigt i 2030:
- 2018 tog Wissenberg som totalrådgiver, i samarbejde med Tegnestuen Vandkunsten, hul på det store projekt.
- Det samlede projekt er planlagt til at stå færdigt i løbet af 2030. Den samlede plan gennemføres iet tæt samarbejde mellem Boligselskabet AKB Taastrup, KAB og Høje-Taastrup Kommune. Projektet støttes af Landsbyggefonden.
Af Henrik Malmgreen
Selvom de færreste har besøgt boligområdet Taastrupgaard på den københavnske vestegn, kender de fleste nok til området af omtale. Ofte fordi navnet har været fast inventar på listerne over udsatte boligområder. Men når helhedsplanen er gennemført, er der en helt anden grund til at lægge vejen forbi. Nye teknologier sænker nemlig energiforbruget til et minimum, og takket være et engageret beboerdemokrati er det lykkedes at skabe et projekt, der åbner området for alle.
Et af hovedgrebene i helhedsplanen, som er støttet af Landsbyggefonden, er at reducere antallet af almene boliger, mens området til gengæld tilføres en skole og private ejerboliger. Energi og klimarenoveringen af de resterende almene boliger er i fuld gang, og i et fremskudt pilotprojekt i en enkelt blok har der vist sig et opsigtsvækkende besparelsespotentiale. Ved hjælp af blandt andet aktive solcelletage og nye facader kan man nemlig spare op mod 86 % af energien.
Omdrejningspunktet for helhedsplanen har det mantra, at man skulle omdanne det grå betonudtryk til en grøn invitation, hvor man fremover bliver mødt af en langt mere varieret skala, præget af træ- og teglfacader og udearealer med plads til både fællesskab, ophold og leg.
Mere fokus på klimasikring
Ud over energirenoveringen er projektet formet af to af tidens meget aktuelle emner, nemlig klimasikring og biodiversitet. I Taastrupgaard vil man derfor opleve en blanding af haver, engmiljøer og fællesarealer, der ikke kun fremtidssikrer området mod kommende klimaudfordringer, men også inviterer nye arter indenfor. Eksempelvis bier, der allerede nu producerer honning, som sælges i områdets såkaldte ‘Det grønne hjørne’.
Der har i boligafdelingen været stort fokus på at gøre klar til de øgede mængder regnvand, vi skal håndtere i fremtiden. Wissenbergs ingeniører har derfor udarbejdet en model, der får tag- og overfladevand væk fra bygningen så hurtigt som muligt.
– Princippet for klimatilpasning af området har været at genanvende så meget af det eksisterende system som muligt, med henblik på at reducere klimaaftrykket, mens vi stadigvæk holder vandet væk fra bygningerne, lyder det fra ingeniør Jacob Matzen Nordstrøm, der er ansvarlig for kloak- og regnvandshåndteringen på Taastrupgaard.
En katalysator for forandring
Netop de åbne render og overfladebassinerne understøtter boligafdelingens høje ambitioner inden for biodiversitet.
– De engbiotoper, vi etablerer i renderne, vil helt klart øge livsbetingelserne for insekter og bestøvere, forklarer Jacob Matzen Han påpeger, at udearealerne, der fra starten har været et kerneelement i projektet, fremover vil være både langt nemmere og billigere at drifte. Wissenbergs projektleder Klavs K. Jakobsen tilføjer:
– Man indså tidligt, at der skulle gøres noget radikalt ved området, hvis Taastrupgaard skulle åbnes op. Vores opgave er at fremtidssikre afdelingen socialt, økonomisk samt klimamæssigt, og i den sammenhæng fungerer området omkring bygningerne som en katalysator for forandring.
Beregninger på fremtidens regnvand
Han fremhæver samarbejdet med beboerdemokratiet som afgørende og fortæller, at der er en imponerende drivkraft i projektet. Havde det ikke været for blandt andre beboerne, kunne man slet ikke have løftet afdelingen til det nye niveau, mener han. For Jacob Matzen Nordstrøm har dialogen med kommunen været alfa og omega.
– I forbindelse med projektet på Taastrupgaard har vi blandt andet lavet en lang række beregninger på, hvorledes regnvandet i fremtiden skal håndteres i bebyggelsen, og jeg synes selv, at vores samarbejde med kommunen og forsyningen har fungeret godt, lyder det fra ingeniøren, som fortsætter:
– På trods af, at vi kender området, er der alligevel tale om meget tæt og intens kontakt med kommunen, netop fordi det aktuelle projekt også omfatter klimasikring. Vi skal jo sikre os, at vi ender med den bedste løsning for såvel kommunen som bygherren. Jeg har således haft megen kommunikation med kommunen og forsyningen for at finde ud af, hvordan vi kan overholde de specifikke krav, der er til blandt andet spildevandsplanen.
Det samme gør sig gældende i samarbejdet med bygherren, Boligselskabet AKB Taastrup. Første fase af projektet er klar til igangsætning, og hele projektet, som i alt udgør 86.000 kvm. skal stå færdigt i 2030.
Klimasikring er en adgangsbillet
Hos Wissenberg møder man stadig oftere krav om ekspertise i klimasikring, hvilket betød, at firmaet for fem år siden oprettede en egentlig afdeling for bæredygtighed og klimatilpasning. Blandt andet fordi, at jo hurtigere de rette kompetencer kommer på banen, jo bedre slutresultat opnår man.
Hos Wissenberg vil man imidlertid meget gerne lade sig udfordre og kunne egentlig godt tænke sig, at bygherrerne, såvel offentlige som private, vil stille større krav, når det gælder om at tænke ud af boksen i bæredygtighedens og klimasikringens navn. Fra Wissenbergs salgschef Christian Larsen er vurderingen:
– Vi forventer, at efterspørgslen på kompetencer inden for bæredygtighed og klimatilpasning stiger voldsomt i de kommende år, og vi tror på, at det bliver en adgangsbillet til, at man som rådgivende ingeniørvirksomhed har en berettigelse til at være på markedet.
Den første pilotblok er afleveret, og rådgiverholdet glæder sig til at vise resultaterne frem. Der er nok ikke mange, der har Taastrupgaard øverst på deres liste over udflugtsmål. De bør dog planlægge et besøg – i hvert fald, når projektet står færdigt. Men allerede nu kan projektleder Klavs K. Jakobsen anbefale en tur i området. Så kan man også tage en tur hen i det grønne hjørne og købe et glas såkaldt ghetto-honning med hjem, påpeger han med et smil.
Denne artikel er produceret af Dagens Byggeri og anlæg i samarbejde med en annoncør. Dagens Byggeri og anlægs uafhængige redaktion har ikke deltaget i udarbejdelsen af indholdet.