GK Danmark sluttede året godt af: “Højere aktivitet end forventet”

En god start på 2023 blev efterfulgt af nedgang i andet kvartal for teknikvirksomheden. Fjerde kvartal kom dog igen op i fart.
Adm. direktør Jørgen L. Christensen, GK Danmark, er meget tilfreds med årets afslutning. Foto: PR/Lindskov Communication.
Adm. direktør Jørgen L. Christensen, GK Danmark, er meget tilfreds med årets afslutning. Foto: PR/Lindskov Communication.

GK Gruppen har netop præsenteret regnskabet for 4. kvartal, som viser, at den norskejet teknikkoncerns danske forretning fik en god afslutning på året med driftsindtægter på 118,3 mio. kroner. Årets omsætning blev på i alt 407,5 mio. kroner, hvilket er en stigning på 19,2 % ift. 2022.

Årets resultat før skat blev på 4 mio. kroner.

Læs også: Bravida Danmark: Fald i omsætning i 4. kvartal

– Vi havde en stærk start i første kvartal efterfulgt af en midlertidig nedgang i Q2, hvorefter det igen tog fart med kulmination i Q4. Det er derfor været et yderst tilfredsstillende kvartal med højere aktivitet end forventet og en betydelig ordreindgang, siger adm. direktør Jørgen L. Christensen, GK Danmark.

– Det har styrket vores position markant, så vi nu ser fremad mod 2024 med et mere robust og fortrøstningsfuldt perspektiv, tilføjer han.

Serviceforretning buldrer derudaf

Blandt opgaverne har GK Danmark vundet en fireårig serviceaftale på 40 mio. kroner med Odense Kommune på service, energirenovering og mindre ombygninger inden for ventilation og VVS. Inden for entrepriseforretningen har virksomheden bl.a. vundet rørentreprisen på Ny Bispebjerg Psykiatri til en kontraktsum på 36,5 mio. kroner.

Læs også: Byggemarked går konkurs – sætter alt på auktion

– Serviceforretning buldrer derudaf. Hvis vi havde haft flere ressourcer til rådighed, ville vi have haft endnu flere opgaver. Samtidig har entrepriseforretningen haft mere at se til end forventet. Det skyldes en kombination af nye opgaver men også igangsatte PMO-projekter, der tidligere var gået i stå. F.eks. er der høj aktivitet på PMO-projektet Vibenhus, fortæller Jørgen L. Christensen.

Markant bedre resultat før skat

For koncernen var driftsindtægter i fjerde kvartal af 2023 1,21 mia. kroner sammenlignet med 1,16 mia. kroner i 2022.

Den årlige omsætning for 2023 blev på 4,31 mia. kroner, hvilket er en stigning på 8,4 % ift. 2022.

Læs også: Stark Group styrker sit fodfæste i Sydsverige

Driftsresultatet før afskrivninger (EBITDA) for 2023 var 66,5 mio. kroner sammenlignet med 26,7 mio. kroner i 2022. Resultatet før skat (EBT) var på 13,3 mio. kroner (-14 mio. kroner i 2022).

– Omsætningen stiger i alle tre lande, og ordreindgangen har været god. Gradvist øger vi også rentabiliteten, og vi ser, at vores strategiske fokus på udvikling og styrkelse af kernevirksomheden inden for service, entreprise og bygningsautomation giver resultater, siger koncernchef Kim Robert Lisø.

Relateret indhold